Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Flot dobbeltsejr til Bent Olsen i Svensk 1000 Guineas

myvision.width-1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. juni 2021 19:48

De danske galopheste gjorde det flot søndag eftermiddag, da Bro Park havde en række storløb på programmet. I Svensk 1000 Guineas sejrede My Vision før staldkammeraten Marshi, mens Niels Petersens Queen Rouge vandt Bloomers Vase.

Af Henrik Brendholdt.

Der var en førstepræmie på 581.000 SEK i Svensk 1000 Guineas 2021. Sejren gik til Al Shemali-datteren My Vision, som flot redet af Oliver Wilson, lige nøjagtig nedkæmpede staldkammeraten Marshi til slut. My Vision ejes af Stald Inco.

Dermed snuppede team Bent Olsen præmier for 871.500 SEK i det klassiske løb.

Tidligere på løbsdagen sæsondebuterede stjernehoppen Queen Rouge i Bloomers Vase. Den nu Niels Petersen-trænede hoppe sejrede flot i årsdebuten. Hoppen fik trafikproblemer midt i opløbet, men spurtede flot da pladsen kom. Det indbragte ejer Karin Salling 165.000 SEK.

queenrouge.width-1000Stutteri Hjortebo-afkommet Queen Rouge strækker på sig, og vinder Bloomer Vase. Foto: Svensk Galopp.

Det blev desuden til fine placeringer i flere øvrige løb. My Jamil blev tredje i Svensk 2000 Guineas (præmie 83.000 SEK). I Stockholm Stora Pris blev Niels Petersen-trænede King David også tredje (præmie 100.000 SEK).

matchmaker-aml.width-1000Norsktrænede Match Maker og Elione Chavez vandt Gruppe 3-løbet Stockholm Stora Pris. Her var King David (til venstre) tredje, mens danskejede Kick On var fjerde og Bent Olsen-trænede Learn By Heart femte. Foto: Svensk Galopp.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere