Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
FesivalOf Speed var helt overlegen i Jydsk 4-årings Grand Prix 2021Foto: Ole Hindby

Festival Of Speed og alle de andre

Festival Of Speed 270621
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. juni 2021 15:45

Steen Juul gjorde det igen. "Mr. Grand Prix" kaldes den levende Lunden-legende, og der var aldrig nogensinde tvivl om, hvor sejren skulle gå hen. Især ikke da René Kjær valgte at slippe spidsen med Fetlock Joint efter 400m.

Af Jesper Elbæk

René Kjær gjorde så absolut det rigtige, da han slap spidsen til storfavoritten. For han var anden i mål til optimale 145.500 kr. i andenpræmie.

Det dobbelte var der til Festival Of Speed, som tog sin niende sejr i træk. Og Cantab Hall De-sønnen var helt alene på målfotoet i vindertiden 1.15,1a/2360m. Mellemtiderne var 1.13,9/500m og 1.15,9/1000m.

Festival Of Speed _270621_2Festival Of Speed var helt overlegen i Jydsk 4-årings Grand Prix, og Steen Juul var stortilpas ved målpassage. Foto: Ole Hindby

Løbet kan ses HER, hvor man skal vælge Aarhus - 27/6 - 7. løb. Og umiddelbart nedenunder kan man se sejrsinterviewet med Steen Juul.

Her giver Juul blandt andet forklaringen på, hvorfor der som ejer nu står "Kirsten Nielsen med flere" og ikke bare "Kirsten Nielsen". Man kommer også ind på afstamningen af Festival Of Speed, og lidt om taktikken i løbet.

Festival Of Speed _270621_3Stor glæde i ejerkredsen, hvor man blandt andet spotter Kim Kabling, Kirsten Nielsen, Anders Helge Nielsen og René Clausen. Foto: Ole Hindby 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere