Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Conrad LugaerFoto: Lugauerstable

Conrad Lugauer gæster Odense

Conrad Lugauer
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. juni 2021 15:25

I to af fredagens ligaløb kører Jägersro-træneren Oliver P Hill og Wolf of Wallstreet. Liga 2-løbet er et overflødighedshorn af heste med Flemming Jensens Billi Time i spidsen. Første løbsdag i lang tid i Odense uden pause med ti løb på programmet.

Af Kim Nielsen

Der er virkelig lagt op til en seværdig omgang Fynsk Fredag med 110 heste fordelt på ti løb. Det ene seværdige løb efter det andet afløser det andet, hvor der er løb i Travligaen, liga 2, 3, 4 og 5. En yderst sjælden gæst er på plads i Odense fredag, og det er Jägersro-træner Conrad Lugauer.

Han har tilbage i 2007 kørt en gang tidligere i Odense, hvor det desværre blev til galop som favorit i et treårsløb med Macmoney Reerstrup. På fredag skal han for første gang i ilden i liga 4, hvor han kommer med Oliver P Hill, der i sin forrige start vandt på en 14-tid på sprint på Jägersro. Det er også sprint denne gang, hvor den bl.a. møder Eldon Neergård, Indi di Quattro, Eik Hindø og Elvira Damgård.

I det efterfølgende liga 3-løb hedder Lugauers deltager Wolf of Wallstreet, der senest har vundet på sprint i 1.12,5 på Halmstad. Denne gang er distancen noget anderledes med 2.640 m, hvor ”ulven” møder fine danske sejrsheste som Elegant C N, Encore Cloc og Cadiz.  

Billi Time fra spor 8

Dagens hovedløb er liga 2-løbet Oberstløjtnant Sørensen Mindeløb, hvor en af banens pionerer og stiftere mindes. Det er et fremragende felt, der her er samlet over normaldistancen 2.140 m auto. Med lynstartere som tyske Larsson, Raket Brodde og Cash Valley, skal der nok blive fart på fra start, hvor Flemming Jensen er havnet yderst på vingen med sejrshesten Billi Time.

Når startlisten bl.a. også tæller heste som Enjoy The Game, Wham Bam Boo, Machiavelli, Baxo Epice og en VM Viking Cup i comeback, så holder løbet virkelig høj klasse. Der er lagt op til et brag af et løb til minde om oberstløjtnanten.

BILLI TIME 23720

Billi Time og Flemming Jensen efter parret sidste år satte ny banerekord på 1.11,8, som dog senere dog blev annulleret pga. foderskandalen. Foto: Gorm Johansen.

Startlisten til Oberst Løjtnant Sørensens Mindeløb ser således ud:

2.140 m auto
1 Enjoy The Game – Steen Juul
2 Larsson – Heiner Christiansen
3 Crown Wood – John Køhler
4 Wham Bam Boo – Jeppe Rask
5 Machiavelli – Kent Friborg
6 Raket Brodde – Birger Jørgensen
7 Cash Valley – Jens Simoni
8 Billi Time – Flemming Jensen
9 VM Viking Cup – Morten Friis
10 Baxo Epice –Jeppe Juel
11 Inez Alki – Bent Svendsen
12 Zorn Brick – Ken Ecce

For første gang i umindelige tider vil der IKKE være en corona bestemt pause undervejs, og amatørerne står i kø for at komme ud og køre væddeløb. Dagens formløb fik tilmelding af 23 heste, så det er delt i to løb. Og i det mellemliggende amatørløb er der 11 heste til start over tre volter.

Startlisterne til de ti løb på Fyens Væddeløbsbane fredag d. 18. juni kl. 15.45 kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere