Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Extreme vandt Mesterskab for Danmark overlegent med Steen Juul i sulkyenFoto: Burt Seeger

Invasion af danske topheste til Hugo Åbergs

Extreme Steen Juul 040621
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. juli 2021 13:45

På tirsdag er det tid til den kæmpestore og traditionsrige Hugo Åbergs Memorial-løbsdag på Jägersro, hvor der som regel er sort af tilskuere. Mange flere end på Derbydagen på samme bane.

Af Jesper Elbæk

Sådan bliver det næppe på tirsdag aften i Malmö pga. Covid19-restriktioner, men hvad der til gengæld står helt klart er, at der på selve travbanen bliver en invasion af dansktrænede topheste.

Danskhv.dk har kigget anmeldelseslisterne igennem på Travsport.se, og det ligner simpelthen en kanonløbsdag.

Derbyvinderen og danmarksmesteren, Steen Juul-trænede Extreme er meldt i Prix Argentan 1640ma med en førstepræmie på 100.000 s.kr. Blandt konkurrenterne er bl.a. Harran Boko og Holy Water.

De to 4-årige amerikanertravere Stonefire U S (Bo Westergaard) og King Slayer (Jeppe Juel) er begge meldt i sprinterløbet Cagnes-sur-Mer med en førstepræmie på 200.000 s.kr. I dette løb bliver Alessandro Gocciadoros Bengurion Jet sandsynligvis favorit.

Marc Bæk Nielsen-trænede Dortmund går ud i stayerløbet Malmö Stads Pris. Her er årets vinder af Harper Hanovers Lopp, Wild Love, blandt andet en af modstanderne. Her er der 250.000 s.kr. i førstepræmie.

Emoji (Flemming Jensen) og Zaffiro Jet (Bo Westergaard) er meldt til start i Prix La Capelle med 100.000 s.kr. i førstepræmie, og afhængig af startsporene, så har begge heste vinderchance i et jævnbyrdigt løb.

I Prix Årjäng - et sprinterløb med 80.000 s.kr. i førstepræmie - kommer Søren Kolbergs stjerne Staro Obrigado til start, og møder bl.a. Flemming Jensen-trænede Billi Time. Staro Obrigado må være favoritten i løbet.

Jeppe Juel-trænede Enzo og Flemming Jensens Even Steven er meldt i Prix Mikkeli, som går over 2140ma med 80.000 s.kr. i førstepræmie.

I et hoppeløb "Vasaboden stolopp" har Flemming Jensen meldt Come On Party, mens Jan Friis har Exit To Heaven med. Her står Henrik Thomsens Excuse Me pt. som førstereserve i løbet.

Sidst - men ikke mindst - er der to dansktrænede heste med i "Tvååringspremiären", altså det første 2-årsløb i Sverige i år. Her har Jan Friis Hnokki Speed med, mens amatørtræneren Kenneth P. Hansen har startmeldt Hjalmar N.

Endelig går Marc Bæk Nielsen-trænede Fine Shadow ud i et løb, der hedder "Välkommen til Derbyuttagninger 24 augusti". Men Fine Shadows Derbyprøve er nu fredag 13. august i Danmark :-)

Skulle Danskhv.dk have overset en dansktrænet hest på anmeldelseslisterne, så beklager vi selvfølgelig meget. I givet fald må man meget gerne sende en mail til je@danskhv.dk.

Startlisterne til Hugo Åbergs-løbsdagen er klar senere onsdag. Anmeldelseslisterne kan ses på dette link.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere