Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Enzo Flame vinder imponerende for Kjær - 30. juli 2021Foto: Ole Hindby

Enzo Flame mageløs fra front

Enzo Flame 210730
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
30. juli 2021 19:10

I de tre løb, der omkransede 3-årsprøverne var det især Enzo Flame, der imponerede for René Kjær, da han førte hele vejen.

Af Dennis Stenbæk

I "rammeprogrammet" tiltrak Enzo Flame sig størst opmærksomhed, da han suste til spids for René Kjær og åbnede 11,8/500 og 13,8/1000 med favoritten Frodo Cash pressende udvendig.

Mange tænkte vel, at Kjær havde forregnet sig, men i opløbet kom der ikke rigtig nogen og sejren blev meget sikker på 15,1/1800 auto i denne Travligaen, Liga-5-afdeling før Encru Cloc og med Ejsing, mens Frodo Cash i opløbet blev træt og sluttede fjerde.

- Min satsning gik hjem, men ham her stod for det og Lønborg havde jo også sagt, at aloppen senest var en fejl fra hans side. Når han er som han skal være laver han den slags præstationer, sagde René Kjær efter sejren med den Flemming Raundahl-trænede hest.

Flemming Jensen havde inden da indledt dagen med sejr til Drønviktormolar, der overtog spidsen efter 400 meters kørsel fra Rothschild.

I opløbet angreb Elegant C N, men rigtig farligt blev det aldrig og sejren var ret sikker på 16,8/2300 auto før Elegant C N og en fint afsluttende Mr Panamera.

Droenviktormolar 210730

Efter føring afviste Drønviktormolar Elegant C N på de sidste meter - Foto: Ole Hindby

- Det blev lidt hårdt lige til slut og det var en god hest, der kom og udfordrede til slut, men han klarede det fint og det var en god præstation. Som Birger sagde, at kommer du til spids og ikke skal køre alt for hårdt med ham så er det en fin hest og det holder jeg med ham i, sagde Flemming Jensen efter sejren med den John Petersen-trænede hest.

Dagen blev rundet af med sejr for Anette Uglebjerg, der kørte søster Lilian Ugleberg-trænede Mockingbird Face til en ret sikker sejr efter tidlig føring.

Trods 40 meters tillæg sad parret således i spids efter 500 meter, da Thunderstruck slap spidsen.

Samme Thunderstruck forsøgte sig i opløbet, men Mockingbird Face afviste sikkert til sejr på 19,9/1840 volte før Thunderstruck og Coco Højgård, der fik max på tredjepladsen.

Mockingbird Face 210730

Sejrsgestus af Anette Uglebjerg da hun vandt med Mockingbird Face - Foto: Ole Hindby

- Den var hurtig fra start i dag så jeg tænkte, at nu fyrer jeg bare og ser hvordan det går. Jeg vidste ikke om jeg ville blive sluppet til spids, men så havde jeg sat mig udvendig og han er jo en stærk hest, sagde Anette Uglebjerg efter sejren med den Lilian Uglebjerg-trænede hest.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere