Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Aalborg-træner Bo Westergaard.Foto: Ditte Hesselborg

To danskere endte i top ti på Åby Travet

Westergaard Bo
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. januar 2021 17:02

Aalborg-trænerne Bo Westergaard og Flemming Jensen endte i fjor begge på top ti-listen over de oftest sejrende træningsstalde på en af Sveriges største baner, Åby Travet.

Af Henrik Boye Ebbesen

Gennem en lang årrække har en række nordjyske travtrænere været mere eller mindre faste gæster, når Åby Travet i Göteborg afvikler løb.

Ofte har de danske gæster haft ganske pæn succes – og sådan var det også i 2020. To danske trænere endte nemlig på top ti-listen over de oftest sejrende træningsstalde på Åby Travet.

Bo Westergaard endte på syvendepladsen. Hans heste startede 64 gange på den svenske bane i fjor. Det resulterede i 12 sejre svarende til en sejrsprocent på 18,8. I kr. og øre blev det til en indtjening på 935.300 sek.

På niendepladsen endte Flemming Jensen. Hans heste startede 40 gange på Åby Travet i 2020 med ti sejre som resultat. Det svarer til en sejrsprocent på 25. Indtjeningen blev på 615.600 sek.

Ny udflugt til det svenske

I morgen tager såvel Bo Westergaard som Flemming Jensen atter turen til Åby Travet.

Her starter Bo Westergaard-stalden Thai Cercei, Jackpot B.R., Zaffiro Jet, Rexine, Enjoy Banker og Jolie, mens Flemming Jensens starthold består af Elvira Damgård og Enforalle P.

Med på det danske rejsehold til Åby Travets løb i morgen er også Marc Bæk Nielsen, der starter El Clasico, og Kenneth Andersen, der har Ericano med.

Baneprogrammet til morgendagens løb på Åby Travet kan du se HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere