Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Champions Peak og Steen Juul - Aalborg 23.1.2021Foto: Hesselborg Foto

Steen Juul mr. 100 %

Champions Peak 23121
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. januar 2021 22:15

Charlottenlundtræneren vandt både med Wonderboy og Champions Peak i Aalborg. Billi Time vandt igen sikkert som en af Flemming Jensens tre sejre, hvor det var favoritternes aften på Racing Arena Aalborg. Jeppe Juel tog også en double.

Af Kim Nielsen

Steen Juul havde taget turen til Aalborg denne lørdag aften med to heste i transporten, hvor han selv sad bag rettet. Turen hjem til Osted blev lidt lettere trods de mange kilometer, da der var to vinderbuketter og 35.000 kr. med i bagagen.

Seks heste havde sat hinanden stævne i dagens hurtigløb, og fra spor 1 kørte Jeppe Juel til fra start med Onceforall Face, der holdt favoritten Wonderboy ude de første 3-400 m. Men så trykkede Steen Juul for alvor til, og så sad Wonderboy bekvemt i spids efter en 11-åbning.

Mads Henriksen blev positionstaber, da Obi havnede i dødens, og med 500 m igen var det René Kjær, der angreb fra andet par udvendigt med Donatello Garbo. Det fik Steen Juul til at give afgangssignal til Wonderboy, og den 10-årige vallak stak bare væk fra de øvrige og var helt uden konkurrence. På en sen afslutning kunne Knud Mønster akkurat snuppe andenpladsen med Rocky P H for næsen af Donatello Garbo. Vindertiden for Wonderboy blev 1.14,3/2.140 m auto.

- Han var fin efter bilen, men så ville Jeppe lige være sikker på, at jeg brugte min lidt første sving rundt. Så han svarede os ud førte sving rundt, men så var han så inde på at slippe, så det blev jo fint.

 - Hvis man slipper direkte, så give man lidt fortabt. Men han prøver jo ligesom på at trætte min hest ved at svare den ud første sving rundt. Hans hest var jo også lidt ambitiøs, efter han havde kørt fra start.

 - Wonderboy var kanon fin og gålysten hele vejen. Også ind på opløbet, hvor han bare sprang væk. Jo han var fin, lød det fra Steen Juul efter den overbevisende sejr.

Wonderboy 23121

Steen Juul i Kolin Stables harlekinfarvede ejerfarver tager en sikker sejr med Wonderboy i dagens hurtigløb. Foto: Hesselborg Foto.

Champions Peak gentog sejren fra seneste besøg i Aalborg

I løbet for de næstbedste heste på dagen var Raket Brodde som ventet hurtigst fra start, men efter en 12-åbning kom en meget ambitiøs Triomphe Ferm med Birger Jørgensen frem udvendigt, og Kasper K. Andersen bag favoritten Raket Brodde valgte at slippe, hvor kilometeren gik i 14-fart.

Det var mere hesten end kusken, der bestemte i front, og i opløbssvinget kom feltet nærmere udbryderen. Efter en tilbagetrukket tilværelse havde Steen Juul fået fin fart på Champions Peak, og på en flot 700 m afslutning kunne den gå frem til sejr, hvor Triomphe Ferm trods den ambitiøse optræden i front holdt hjem til andenpladsen med Raket Brodde som tredje, der først fik sen angrebsplads. Vindertiden for Champions Peak blev 1.14,7/2.140 m auto.

Champions Peak Aeresrunde 23121

For anden gang ud af to mulige får Steen Juul overrakt en vinderbuket og en pose øl efter sejren med Champions Peak. Foto: Hesselborg Foto.

Billi Time blev dagens hurtigst

Dagens største favorit var Flemming Jensens Billi Time, der skulle ud over sprint mod en række ikke uefne modstandere. Jeppe Juel var hurtigst ude med Caviar med Cerveza i ryg. Snart kom Broad Vision med Nicklas Korfitsen frem udvendigt, hvor åbningen gik efter 1.12,4.

I ryg på Broad Vision sad Flemming Jensen med Billi Time, og da feltet svingede ind på det lige, fik S, J.’s Caviar-sønnen marchordre. Den fløj bare uden om de førende i 10-fart op igennem opløbet, hvor Broad Vision var godkendt som anden fra dødens, og Thisismylife ligeså som tredje på en fin afslutning for René Kjær. Vindertiden for Billi Time blev 1.13,7/1.640 m auto – dagens hurtigste,

Billi Time 23121

Billi Time tager sin fjerde sejr i træk for Flemming Jensen i denne omgang. Foto: Hesselborg Foto. 

Cadiz stærk i comebacket

I V65-afslutningen var der lidt uro fra start, da Formidable Vincent galopperede direkte ud af volten. Det benyttede Michael Lønborg sig af med upåagtede Bellis, som hurtigt sad 20 m før de næste. Fra tillæg sad Flemming Jensen forrest i andet spor med tilbagevendte Cadiz, hvor René Kjær sad i ryg med Czenia, der tabte mange meter fra start som følge af den galopperende konkurrent.

Ind i opløbssvinget var udbryderen indfanget, og Flemming Jensen koblede grebet med Cadiz. René Kjær forsøgte et angreb med Czenia, men det blev afvist af Cadiz, der således vandt sit comeback efter knap tre måneders pause i tiden 1.17,1/.160 m snorestart.

Cadiz 23121

Med syv sejre sidste år er Cadiz - ligesom Billi Time ejet af Stald Saltum -, også en sejrshest, der indledte sæsonen på fornemste vis med en ny sejr. Foto: Hesselborg Foto.

Der var flere galopperende heste i dagens andet løb, hvor Jeppe Juel tog spids med Elvira May. Den fejlede dog i front efter en kilometer i 20-fart. Nu sad Henrik Lønborg så pludselig i spids med Filippa B, og den holdt fin fart resten af vejen, men kunne dog ikke stille noget op, da Flemming Jensen satte trumf på de sidste 100 m med favoritten El Paso, der trods udvendig rejse hele vejen kunne sejre sikkert i tiden 1.18,9/2.140 m snorestart. Filippa B holdt hjem til andenpladsen med Alexandra R som tredje.

El Paso 23121

El Paso var den første af Flemming Jensens tre sejre på dagen. Foto: Hesselborg Foto.

Spids og slut for Freiherr Faust

Jeppe Juel var kæmpe favorit i V65-2 med fireårige Freiherr Faust, og parret tog planmæssigt spids fra spor 1, hvor de værste konkurrenter havde 20 m tillæg. Kent Friborg trak toget i andet spor med Livi Option, hvor Anders Pedersen med Ivar N L og Fivie Barosso med René Kjær fik det ønskede rygløb – i hvert fald noget af vejen.

For med 900 m igen galopperede Livi Option, og da Ivar N L var kommet forbi denne, optog Anders Pedersen forfølgelsen af den førende favorit, der havde afviklet kilometeren efter 1.18,9. Ind i opløbssvinget havde Ivar N L og Fivie Barosso fået kontakt med Freiherr Faust, men ind på det lige kunne Jeppe Juel køre for fuldt, og den afviste angrebet fra Ivar N L, hvor Fivie Barosso blev tredje, uden den havde noget sparet i afslutningen. Vindertiden blev 1.17,3/2.140 m snorestart.

Freiherr Faust 23121

Freiherr Faust og Jeppe Juel førte fra start til mål. Foto: Hesselborg Foto.

De øvrige løb

I dagens indledende løb fik vi to talentfulde debutanter at se. Fra spor 8 bombede svenskfødte Ilar In fra stald Bo Westergaard til spids for Nicklas Korfitsen, og undervejs kørte Birger Jørgensen roligt fremad som første hest i andet spor med ligeledes debuterende Market Sund. De to gav hinanden en herlig opløbsfight, hvor Ilar In starkte på sig og akkurat havde mulen først på stregen. Tredje blev Futter for Henrik Lønborg, hvor vindertiden blev 1.18,9/2.140 m auto.

Ilar In 23121

I dagens tætteste opløb kunne Nicklas Korfitsen vinde med debutanten Ilar In før udvendige Market Sund med Birger Jørgensen. Foto: Hesselborg Foto. 

V65-indledningen var forbeholdt heste i B-træning, og fra det gode spor 1 kunne Morten Friis ubesværet tage spids og holde en jævn 17-fart det meste af vejen med Fastandfurious P H. På nær en kort passage med 500 m igen, hvor den var tæt på galop, så var sejren aldrig i fare. Den i ryg siddende Jente W med René Kjær tog andenpladsen før Drøn Viktormolar med Birger Jørgensen, der var på for hård en opgave med 60 m tillæg. Vindertiden for Fastandfurious P H ved hesten første sejr blev 1.17,4/2.140 m snorestart.

Fastandfurious P H 23121Det blev også spids og slut for Morten Friis med Niels Abild-trænede Fastandfurious P H i V65-indledningen. Foto: Hesselborg Foto.

I det afsluttende formløb fortsatte det med favoritsejr, som i de fleste af aftens løb. Efter et løb i tredje par udvendigt, kunne Jeppe Juel sende Hans Ulrik Kristensen-trænede Special Player i angreb , og den gik frem til en sikker sejr før en godt afsluttende Uffe S Lange DK med Kenneth Andersen og Gulliver S I R. Vindertiden blev 1.16,6/1.660 m snorestart.

Special Player 23121

Jeppe Juel fik også to vinderbuketter på dagen, da han vandt med Special Player i det afsluttende formløb. Foto: Hesselborg Foto.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere