Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Thai Brooklyn vinder sæsonens 8. sejr.Foto: Flemming Andersen

Matcher de bedre svenske hopper

Thai Brooklyn 24122020 1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. januar 2021 10:00

Thai Brooklyn er månedens hest i december, og Bo Westergaard vil næste år matche den nu treårige hoppe mod de norske årgangsløb, men han tror også, at Broadway Hall-datterne kan begå sig i Sverige.

Af Kim Nielsen

Med otte sejre i otte starter taget på fem forskellige danske baner og på Solvalla, har Bo Westergaard-trænede Thai Brooklyn været suveræn blandt de toårige heste herhjemme i 2020. Den norskfødte hoppe, der ejes af Nordic Horse Farm AB, sluttede sæsonen af med to sejre i december måned, hvilket udløste titlen som ”Månedens Hest”.

Den første sejr blev taget i Aarhus i en indledende afdeling af 2-åringernes Efterårsserie, og i finalen juleaftensdag i Skive skulle den møde Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell, der primært havde startet i Sverige, hvor den bl.a. var fjerde i Svensk Opdrætningsløb kørt af Jeppe Juel.

De to favoritter have 20 m tillæg, hvor Nicklas Korfitsen med en omgang til mål sendte Thai Brooklyn til spids, og siden afviste den angrebet i opløbet fra Dowhatyoudodowell og vandt med to længder i den fremragende tid 1.16,6/2.020 m snorestart.  

Var sejren i sæsonafslutningen årets højdepunkt?

 - Der var tre af slagsen, hvor sæsonens højdepunkter var sejren juleaftensdag, sejren på Solvalla og sejren i derbyweekenden. Måden hun vandt på i derbyweekenden, var perfekt, da Nicklas fik at vide, at han skulle køre et pænt løb. I løbet juleaften måtte hun arbejde lidt mere for sagen.

 - Og ved sejren på Solvalla, var det ikke lige hvem som helst, hun slog. En af dem vandt senere Svampen og to var med i Svensk Opdrætningsløbet, så det var gode heste, hun slog, fortæller Bo Westergaard.

THAI BROOKLYN 30820 2

Thai Brooklyn med Nicklas Korfitsen ved sejren på derbydagen. Foto: Burt Seeger.

Opgaver både i Norge og Sverige

Thai Brooklyn er gået på vinterferie efter at være tjekket op af dyrlægen. Der var ikke de store ting, og hun har lige nu en måneds pause, inden hun går i gang med træningen igen til februar.

Hvordan skal hun matches i 2021?

 - Først og fremmest skal hun træne, og så bliver det nok i Sverige, vi starter sæsonen. Årgangsløbene i Norge starter ikke før til august, hvor de så kommer med to ugers mellemrum indtil oktober. De tre store løb er Märtha Louises Pokalløb, Norsk Hoppe Kriterium og Norsk Oaks.

 - Hun kommer til at starte i april eller maj, og jeg tror, at hun er god nok til at være med mod de bedre svenskfødte hopper.

 - Hun udvikler sig ved at møde heste, der er gode, men jeg har ikke konkrete opgaver i kikkerten endnu. Hun starter, hvor det passer, når vi kommer dertil, og det kan også være i Danmark, vurderer Bo Westergaard.

Thai Brooklyn Solvalla

Thai Brooklyn har allerede prøvet kræfter i Sverige, da den vandt på Solvalla i september og satte sin rekord på 1.14,8 over 1.640 m ved den leljlighed,. Foto: Kanal 75.

Hvordan vil du karakterisere hende?

 - Hun har aldrig været ved dyrlægen med en skade og har ikke haft problemer. Der har ikke været uheld på vejen, så det er sådan nogle heste, man gerne vil træne.

 - Hun er en komplet og allround. Hendes stærke side er, at hun er så speedig, og at hun opfører sig, som hun gør. De kommer lang på at være stabile og opføre sig ordentligt, slutter Bo Westergaard.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere