Af Henrik Boye Ebbesen
Dansk travsport har stolte traditioner i amatørmatchen ‘Coupe d'Europe des Amateurs’, der altid afvikles på Vincennes i Paris dagen inden Prix d’Amérique.
Tilbage i 2015 vandt bornholmske Stefan Lind-Holm med Buck Boko, mens Skive-amatøren Dennis Kristiansen året efter strøg først over stregen med Vichenko Chief.
Men nogen ny dansk sejr bliver det ikke til i år. Det franske travforbund Le Trot, der også driver Vincennes, har nemlig meddelt, at amatørmatchen på grund af coronaen ikke afvikles i 2021.
Matchen forventes dog genoptaget i 2022, når verden forhåbentlig igen står i en situation, hvor vi atter kan færdes frit over landegrænser.
Dennis Kristiansen har flere gange repræsenteret dansk travsport i amatørmatchen på Vincennes, men i år får amatørkuskene fra en række europæiske lande ikke mulighed for at komme til Paris. (Foto: Burt Seeger)