Af Sport & Udvikling
Da Fyens Væddeløbsbane indledte sæsonen 2021 fredag 5. februar, kunne selv H. C. Andersen ikke have skrevet eventyret bedre, med at en tidligere Ole Bender trænet hest, kom først over stregen. Dancing Dilli fik også al den opmærksomhed, som den fortjente, både i forhold til dens nye træner Christina Elsborg, men bestemt også til minde om Ole Bender. På søndag får hesten igen Casper M. Nielsen i sulkyen og kommer den fejlfrit rundt, skal den igen ses med en god vinderchance. Parret starter i dagens 8. løb med spor 5.
Søndagens løb byder også på et par fine liga-løb med bla. Czenia i Liga 5 (1. løb/3) og Catch Me A Winner i Liga 3 (2. løb/3) som nogle af forgrundsfigurerne, og et spændende løb under 180.000 kr. med hopper op til 230.000 kr. hvor der bla. er sæsondebut til Emma D (4. løb/4) og hvor over halvdelen af feltet har over 1000 startpoint.
Det hele starter kl. 12.45 og allerede fra start bydes der på V4-spil, fuldt op af Lunch Dubbel og derefter et afsluttende V5-spil.
Der afvikles i alt ni løb og startlisten kan ses HER.