Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Trav- og galopheste i aktion.Foto: Ole Hindby og Burt Seeger.

Nyhedsbrev fra Dansk Hestevæddeløb – februar

Splitbillede JVB Og Lunden 2
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. februar 2021 13:01

Direktør i Dansk Hestevæddeløb, Morten Arnesen, fortæller om organisationens fokuspunkter, herunder tiltaget marketingspakker til banerne – og så inviteres du til at deltage i en brugerundersøgelse vedrørende Dansk Hestevæddeløbs kommunikation.

»Dansk Hestevæddeløb har udarbejdet en marketingspakke, som banerne kan gøre brug i løbet af 2021. Det vil være uden omkostninger for banerne at benytte sig af denne mulighed,« siger Morten Arnesen.

Marketingspakken indeholder forskellige muligheder og den tilpasses lokale forhold og behov på en måde, så de forskellige tiltag skaber størst mulig værdi for den enkelte bane.

»Nogle baner har brug for støtte til at nå nye kundesegmenter via sociale medier eller lave lokale eventdage, mens andre skal have udarbejdet printmaterialer eller have skabt kontakt til lokale medier. Og det kan Dansk Hestevæddeløb støtte dem i,« siger Morten Arnesen.

Hjælp os med at sikre kommunikation, der passer dig

For at sikre at Dansk Hestevæddeløbs og væddeløbsbanernes kommunikation giver størst værdi for brugerne, inviterer Dansk Hestevæddeløb til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

Med udgangspunkt i vores interne kommunikation til personer i sporten berøres emner som danskhv.dk, banernes hjemmesider, Væddeløbsbladet og baneprogram.

Formålet er at få indblik i, hvad der gøres brug af og hvad, der fanger folks interesse på områder, som data ikke kan give os svar på. For på den måde at kunne sikre, at de enkelte produkter giver værdi i forhold til de ressourcer, der anvendes.

Eksempelvis er der på nogle baner stillet spørgsmålstegn til, hvorvidt Dansk Hestevæddeløb og væddeløbsbanerne fortsat skal producere et løbsprogram til alle løbsdage, efter at Derby25 udgiver Derbyprogrammet, som også leveres i printet version til banerne.

Undersøgelsen tager omkring 5-10. Som et lille tak for hjælpen, trækker vi lod om et gavekort til Restaurant Flammen (værdi 500,-) blandt deltagerne.

Du deltager via dette link: https://forms.gle/1wSaY3QTNSMgQSWs5

Undersoegelse Google

Fællesorientering med baneledelserne om 2021’s projekter

Dansk Hestevæddeløb har inviteret baneledere, banernes formænd og næstformænd til et fællesmøde med henblik på at orientere om status på fællesprojekter. Desværre bliver det ikke muligt at styrke fællesskabet og erfaringsudveksle i et fysisk møde, da Covid-19 forsat begrænser os til online-afvikling.

Følgende projekter gennemgås med aktuel status og fokus i indeværende sæson:

  • Andelsplatformen Share A Horse i afsluttende testfase
  • Billetsystem (inkl. de marketingsmuligheder, det giver)
  • Info-app til alle medarbejdere
  • SIBA
  • DH Ungdom

Yderligere vil Sport & Udvikling orientere om aktuelt indenfor sporten og Claus Kolin om den aktuelle corona-situation.

Spillemæssig god start på året

I januar blev der på ti løbsdage afviklet 80 løb og omsat i alt 23.559.843 kr. på danske væddeløb, mens der i januar 2020 på ni løbsdage blev afviklet 78 løb og omsat 16.791.616 kr.

Danske spillere omsatte i januar 5.876.750 kr. på de hjemlige væddeløb mod 4.621.326 kr. i samme periode i fjor. »Det svarer til en stigning på 27 procent, hvilket set med mine øjne er yderst tilfredsstillende og at hestevæddeløb er efterspurgt,« siger Morten Arnesen.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere