Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

JVB-træner Ian Archer: "Jeg har et godt hold"

spello
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. februar 2021 12:00

Galoptræner Ian Archer har ni heste i træning frem mod den kommende sæson. Den aarhusianske træner skal forsøge at følge op på en fin sæson i fjor, hvor hestene indløb 222.194 kroner ved seks sejre.

Af Henrik Brendholdt

Det var rutinerede ældre handicappere som Hongkong Yob og Storm Wind, samt nu tre-årige Fool's Gold, der tegnede Ian Archers stald i fjor.

I november måned gav træneren dog debut til toårige Smooth N' Royal. Go Go Gadget-sønnen kom på manges læber, da den i karrierens første start den 7. november på Klampenborg Galopbane vandt et maidenløb i overlegen stil. Der var fem længder ned til andenhesten i mål, Bent Olsen-trænede Marshi.

- Vi købte ham ved Bo Schneevoigt Hansen midt i juni måned. Han er klog og er afslappet af en hingst at være. Han havde trænet godt op til debuten, og det var ikke overraskende for os, at han gik så godt i debuten

- Han voksede så meget sidste år, og er blevet mere hest over vinteren. Han er en dejlig hest og jeg tror han bliver en god hest. Han er ikke meldt i Dansk Derby, så vores første store mål er Jyllandsløbet. 

SMOOTH_N_ROYAL_S2_0023Stutteri Thorskovgaard-afkommet Smooth N' Roya,l vinder den 7/11 i overlegen stil på Klampenborg Galopbane. Helbroderen til Go Go Dancer, fik et handicaptal på 75 for sejren. Foto: Burt Seeger.

Jeg har et godt hold

Den tidligere Klampenborg-træner, som flyttede til Jydsk Væddeløbsbane midt i sidste sæson, har ligget på omkring 200.000 i indtjening de sidste fire sæsoner. Engelskfødte Archer tror på en fin sæson 2021

- Jeg har ni heste i træning. Jeg har et godt hold, med en god blanding af tre 2-åringer, tre 3-åringer og tre ældre heste. 

- Ustartede treårige Lady Castanja er en dejlig hoppe, som er meldt i Mowerinaløb og Dansk Derby. Hun skal ud i Aarhus allerede den 5. april. Hongkong Yob er en klasse 2-hest, som jeg håber får tal til Champion Stakes. Storm Wind er meget stabil, og er en stærk klasse 4-5 hest. 

- Jeg er glad for at være i Aarhus, men mangler stadig folk til at hjælpe med den daglige træning, slutter Ian Archer af.

Hongkong Yob (1)Hongkong Yob leverede varen i fjor, med to sejre og en indtjening på 68.180 kroner. Foto: Ole Hindby.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere