Af Kim Nielsen
Åby Travet afvikler et ti løb stort program denne torsdag aften, hvor seks af løbene indgår i dagens V64-spil. Der er hele ni dansktrænede heste til start i otte af løbene, hvor Morten Juul medbringer et hold på hele fem heste, der alle køres af Birger Jørgensen.
To af disse har fået programmets vindertip. Market Sund gør i dagens 2. løb sin anden start i karrieren, og efter andenpladsen i debuten, skal Birger Jørgensen forsøge at gøre det endnu bedre i dag. Efter sejren på Jägersro lige før jul har også Something Fishy fået programmets vindertip i 4. løb – V64-indledningen.
Også Unstoppable og Escape A P regner programtipperen for triochancer, men hvad Morten Juul selv tænker om chancerne for hans heste, kan ses i et videoklip her:
Flemming Jensen har tre heste med til Göteborg, hvor Enforalle P har fået vindertippet i programmet efter den flotte sejr på netop Åby Travet for en måned siden. Denne gang skal Ens Snapshot-sønnen ud over 2.640 m, men distancen bliver næppe noget problem for den stærke hest.
Enforalle P ved en sejr i Aalborg for Flemming Jensen sidste år. Foto: Hesselborg Foto.
De to andre Jensen-heste er Bitcoin, der trods bagspor er tippet anden i programmet, og Caid de la Cote, der er en af to heste i første volte med fem konkurrenter fra tillægsvolten. Også den har fået vindertippet i programmet, medens Asger Molar, som han skulle have kørt for John Petersen, er blevet slettet.
Men alt i alt mange fine chancer til de danske heste, som nok skal tage deres bid af kagen denne torsdag aften på Åby Travet.
1. løb – 2.140 m volte – kl. 18.20
3 Lluc Boko – Birger Jørgensen (Morten Juul)
2. løb – 2.140 m volte – kl. 18.42
3 Market Sund – Birger Jørgensen (Morten Juul)
4. løb – 2.140 m auto – kl. 19.30
4 Something Fishy – Birger Jørgensen (Morten Juul)
6. løb – 2.640 m auto – kl. 20.14
7 Enforalle P – Flemming Jensen
7. løb – 1.640 m auto – kl. 20.36
8 Escape A P – Birger Jørgensen (Morten Juul)
8. løb – 1.640 m auto – kl. 20.56
8 Asger Molar – Flemming Jensen (John Petersen) - UDGÅR
9 Unstoppable – Birger Jørgensen (Morten Juul)
9. løb – 2.140 m auto – kl. 21.15
9 Bitcoin – Flemming Jensen
10. løb – 2.140 m volte – kl. 21.33
2 Caid de la Cote – Flemming Jensen
Baneprogram til løbene på Åby kan hentes her: