Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bent Svendsen på æresrunde - Odense 21.2.2020Foto: Gorm Johansen

Har Gnags fundet melodien?

Svendsen Bent 21220
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. februar 2021 8:00

Bent Svendsen kører i fire af de fem lunchløb denne mandag, hvor nu treårige Gnags er tilbage efter en mindre vinterpause. Den regner træneren som sin bedste chance på dagen, hvor en fejlfri El Nino Trøjborg også har vinderchance.

Af Kim Nielsen

Bent Svendsen har taget en rolig start på 2021. Kun ti starter har Skive-træneren gjort med egentrænede heste uden at få en vinderbuket. Han har samtidig haft yderligere 13 starter som kusk, hvor det er blevet til to sejre. Ved dagens Lunch Trav i Skive skal den farverige kusk i ilden fire gange – de tre gange med heste fra egen træningsstald.  

Peter A. G. Nielsen, Per Chr. Frost og de andre hæderkronede musikere i det danske rockband Gnags har fejret mange triumfer på de danske musikscener igennem årene. Travhesten opkaldt efter det århusianske band har endnu sin første triumf til gode, hvor den startede seks gange som toårs med to andenpladser som bedste resultat for sin træner Bent Svendsen.

Seneste start juleaftensdag endte i galop, og siden har Ens Snapshot-sønnen holdt løbspause, hvor den samtidig er blevet vallak. Nu skal den gøre sin første start som treåring, hvor den kommer ud i et løb med fordel for treårige heste. Som den eneste treåring udnytter vallakken denne fordel.

 - Pausen blev ikke så lang, da han ikke er meldt i årgangssammenhæng. Så han skal bare starte på i sin egen klasse, indleder Bent Svendsen.

Han vurderer chancerne for 5. løb nr. 5 Gnags som følger:

 - Han er blevet kastreret i pausen og træner fremragende. Ham glæder jeg mig virkelig meget til at starte, og han står godt inde i løbet. Starter i et lille felt, hvor han er en stor vinderchance. Det er min bedste chance på dagen. Kommer med open eyes denne gang.

Livi Pasadena H M 231120

Indvendigt tager Bent Svendsen og Gnangs en af hestens to andenpladser som toåring. Foto: Flemming Andersen. 

El Nino Trøjborg kan vinde uden galop

En af de heste, som var med i kampen om titlen som ”Årets Hest” i Skive sidste år var El Nino Trøjborg. Den havde chance i en direkte duel juleaftensdag mod Faust Hovmand, hvor det endte i galop for El Nino Trøjborg, hvorefter Faust Hovmand løb med titlen som ”Årets hest”.

Efter en start 2. januar, hvor From Above US-sønnen gik forrygende som anden efter galop, har den holdt en lille pause. Nu skal den i dag ud i et amerikanerløb i V4-3, der samtidig er første afdeling af Lunch Dubbel-spillet.

Bent Svendsen siger følgende om chancerne for 3. løb nr. 7 El Nino Trøjborg:

 - Han har haft lidt pause og har så trænet på igen med ridetræning. Han ser stærk og reel ud og ligger fint i puls, som han skal. Står med nogle dumme galopper, som jeg ikke kan forklare, og han er egentlig ikke ustabil. Han er absolut en vinderchance i fejlfri udgave. Kommer med fire sko som vanligt.

El Nino Troejborg 201205

Bent Svendsen og El Nino Trøjborg ved en af sejrene sidste år. Foto: Flemmiong Andersen.

Den sidste egentrænede hest starter i V4-indledningen, og om chancerne for 1. løb nr. 1 Ferrari Winner siger træneren:

 - Den hoppende endnu engang senest. Det var en meget besværlig bane, der var hård neden under og løs oven på. Det er en hest, vi hele tiden eksperimenterer med, så vi ændrer på skoning og forspænding, og vi har testet hende med det. Det gav mening, så jeg er lidt optimist. Men den er jo ustabil, så det er en typisk outsider.

Endelig kører Bent Svendsen for amatørtræner Thomas Lind-Holm i et af de andre amerikanerløb på dagen, og om 2. løb nr. 2 Exclusive Rain siger Bent Svendsen:

 - Han gik fremragende senest efter fejl. Den klarede ikke spor 4 i volten. Den fik heller ikke helt fæste i banen, så jeg måtte holde i den i opløbet. Jeg tror ikke, den kan slå Elvis Shadow, men han er en af dem, der kan udfordre den. Her er det auto, hvilket er en fordel. Han har fremragende form og er en lille vinderchance. Ingen ændringer på udstyret.

Årgangshestene på vintertræning

Som nævnt indledningsvis har Bent Svendsen ikke startet ret mange gange i år.

 - Jeg koncentrerer mig primært om vores egne heste i stalden på denne årstid, og mange af dem vintertræner i øjeblikket. Det gælder blandt andet derbydeltageren Elegant CN og Flower Dust, der gjorde godt hos de treårige hopper sidste år.

 - Flower Dust nåede at vise, at hun er en af bedre hopper i årgangen. Hun er blevet ridetrænet her hen over vinteren som noget nyt, og det bliver spændende at få hende i gang om et par måneder.

Baneprogrammet til dagens løb kan hentes på fasttrackracing.dk her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere