Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Steen Juul blev ramt af en blodprop nytårsaftensdag - datteren Camilla giver en statusFoto: Burt Seeger

Steen Juul bedømmer chancerne på V75-dagen

Steen Juul D2I04311
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. december 2021 8:00

Steen Juul melder om god form på de heste han starter ved tirsdagens besøg på sin gamle hjemmebane. Samtidig skuer Lunden-championen lidt tilbage på sæson 2021 og frem mod 2022.

Af Niels Jørgensen

Nul vindertips i seks starter er ikke hverdagskost for Steen Juul, men det er ikke desto mindre tilfældet ved Winter Burst V75-dagen tirsdag på Skive Trav.

Ikke desto mindre vil Steen Juul-sekstetten formentlig alligevel påkalde sig en del opmærksomhed blandt spillerkorpset. Træneren kommenterer her på chancerne:

»Enjoy The Game (4. løb) er i god form. Selvfølgelig er konkurrencen altid hård i den klasse, men han er en hest som kan være med deroppe ad.«

Hvad gør du fra spor tre?

»Jeg kører med så godt det går. Han er ingen raket fra start, men jeg håber at kunne komme til at sidde nogenlunde i feltet.«

Er hesten en af dem som kan vinde?

»Jeg ser måske ikke lige hesten som en vinder, men den kan være med deroppe ad,« siger Steen Juul.

»Har fundet tilbage til sit gamle jeg«

I finalen i hoppeløbsserien Julestjernen skal Steen Juul ud fra dobbelt tillæg med F The Big New, der vandt den indledende afdeling i Aalborg, inden hesten lillejuleaften var syvende på Halmstad i et andet Winter Burst V75-løb for hopper.

»F The Big New (5. løb) gik fint i Sverige, men med 40 meter tillæg og gode heste foran, ser det på papiret svært ud. Det er mest en præmiechance,« siger Steen Juul og virker op ad i forventningerne angående Dempsey Cloc i det følgende løb.

»Dempsey Cloc (6. løb) gik ok senest i Odense. Den har en lidt bedre udgangsposition denne gang, og hvis løser det sig lidt, så kan den godt være med helt oppe.«

Dagens tre sidste chancer bedømmes således:

»Chablis (8. løb) har rigtig god form igen. Hesten har fundet tilbage til sit gamle jeg, virker stærk og leverer reelle præstationer, så han er en stor outsider her fra tillæg.«

»Wonderboy (9. løb) gik rigtig fint i første start efter pause, og har en god udgangsposition, så han er en fornuftig triochance.«

»Encore Cloc (10. løb) er lidt uheldig ved at være havnet i anden række, og den møder rigtigt gode heste. Han har ikke gået op til forventningerne i de seneste starter, men i træningen virker han opad nu, så det er en stor outsider,« siger Steen Juul og tilføjer:

»Jeg synes ikke hesten har vist samme overskudsform som den havde i sommer. Senest var det dog ikke hestens skyld, at den ikke vandt. Det var også et billigt løb, men da viste han i hvert fald en afslutning, så jeg håber det har vendt. Han har været fin i træningen siden starten.«

Ifølge træneren er der ikke for nuværende truffet beslutning om ændringer på hestene.

»Det kan komme på dagen. Med det hårde frost er det svært ved at vurdere, om der kan køres uden sko som planlagt for mange af dem,« siger Steen Juul.

Læs hvad nogle af konkurrenterne siger HER

Hvad vil du huske 2021 for på travfronten?

»For min egen del husker jeg året for især et par fantastiske heste, Festival of Speed og Extreme. Det er dem som brænder sig mest igennem,« siger Steen Juul.

Og hvad skal vi forvente af dig i 2022?

»Jeg håber at vi kan fortsætte lidt i samme spor. Det kan blive svært at leve op til 2021, men vi forsøger.«

Hvad drømmer du om angående Extreme og Festival of Speed?

»Med Extreme er ambitionen helt klart at være med i de største løb. Her er Copenhagen Cup og Elitloppet de første løb på tapetet. Der er slet ingen tvivl om, at nu må vi ud at prøve, hvis vi får lov, men hesten skal selvfølgelig vise, at den er god nok,« siger Steen Juul.

»For Festival of Speeds vedkommende er det lidt mere tricky i kraft af at det er femårssæson. Vi skal forsøge at bygge lidt på hist og her, og håbe, at hesten kan komme lige så fint igennem femårssæsonen som Extreme gjorde det.«

Har gjort skepsis til skamme

Med Extremes sæsonfacit på otte sejre i 13 starter og bl.a. banerekord på derbydagen, samt EM-sejr, er det svært at begære yderligere udvikling i hesten. Eller er der noget at finslibe på?

»Jeg tror stort set at han er færdigudviklet i kraft af alderen og det vi har bygget på, som hele tiden har løftet ham. Vi fortsætter så godt vi kan indtil han når det stadie, hvor der ikke kan bygges mere. Det kan være, at vi har nået det punkt, men jeg synes også at hesten har vist, at den kan være med. Det var trods alt to af verdens bedste heste han slog på Åby.«

Fortæller din erfaring dig noget om hestens limit?

»Jeg er hele tiden blevet overrasket over den hest. Nogen troede måske, at det bare var noget jeg gik ud og sagde for at tale forventningerne ned, men jeg havde aldrig troet, at hesten skulle vinde derbyet på den distance. Extreme har bare overrasket mig enormt positivt. Jeg har aldrig været i tvivl om, at den har evnerne og teknikken. Jeg har derimod været i tvivl, om den også kunne få fysikken til det, men den tvivl har hesten bare gjort til skamme.«

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere