Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Greenday Tir.Foto: Hesselborg Foto

Greenday Tir kommer muligvis i ny forspænding

Greenday Tir
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. december 2021 8:00

Efter afbud fra Fille Fingal har Aalborg-træner Kent Friborg to køreture denne mandag på Skive Trav. Begge befinder sig i outsiderens rolle. 

Af Mikkel Johansen

Den kolde december har indfundet sig på de danske breddegrader, men travløbene ruller på, denne mandag på Skive Trav, hvor ni løb skal have fundet vinderen. Det sportslige fokus er som altid rettet mod Power Hour, der strækker sig fra 1. - 4. løb. 

Aalborg-træner Kent Friborg havde oprindeligt to opsidninger indenfor den spilleform, men kun Greenday Tir står tilbage efter afbud fra Fille Fingal i 1. afdeling. Den treårige Broad Bahn-søn skal forsøge at gøre sig gældende i 2. løb fra startspor fem bag bilen. 

Optakten frem imod starten har imidlertid ikke været optimal med galop i sine seneste tre starter, men det forsøger man at afhjælpe med ændret forspænding:

- Han har virket uinspireret på det seneste, og samtidig har han pladsproblemer, så han rammer på sig selv. Vi prøver at varme op uden forsko, og fungerer det som ønsket, så prøver vi det i løbssammenhæng i håb om, at han bliver mere fri i travet. 

Hvor langt rækker hesten i fejlfri udgave?

- Det er faktisk en rigtig god hest, som vil tage et stort skridt til næste år. Han vokser meget i øjeblikket, så han vil hænge meget bedre sammen, desto ældre han bliver. Han er ikke dårligere end de andre på kapaciteten, og det er en stor triochance. 

Tør ikke love for meget på hestens vegne denne gang

I næstsidste afdeling af V5-spillet starter Kent Friborg Go To Goal Skov, som har været et staldskrig gangene efter starten Racing Arena Aalborg tilbage i november, men indtil nu ikke har formået at genfinde samme gear som ved den lejlighed.

- Hun er meget svingende i sine præstationer og giver sig ikke fuldt ud hver gang, men hun er også kun tre år. Hun har ikke gået i spids udover ved præstationen i Aalborg, hvor hun gik sit hidtil bedste løb, så jeg vil gerne prøve at køre der igen. 

Hvordan skal spillerne vurdere den?

- Jeg vil gerne lige se hende gå et godt løb, før jeg igen vil love for meget på hendes vegne. Jeg er godt tilfreds med en mindre præmie, men jeg vil ikke udelukke, hun kan dukke op i trioen. Hun kommer med forsko denne gang, hvilket kan være et lille minus. 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere