Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Hessie Quick bragte Birger Jørgensen alene i front i kampen om championatet.Foto: Flemming Andersen

Begivenhedsrig aften på Skive Trav

hessie_quick_2
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. december 2021 20:15

Der skete både forrykkelser i kampen om trænerchampionatet og Årets Hest på Skive Trav denne mandag.

Af Mikkel Johansen

OBS! Nedtakten er sat op i kronologisk rækkefølge.

De to på forhånd mest betroede heste gjorde sig tidligt bort i dagens 1. løb, hvor såvel Gismo som Fast Shadow var væk allerede ved udgangen af første sving. Figaro Juvel tog teten for Knud Mønster med Freja Lund til ryg for Morten Friis. Udvendigt havnede Livi Onassis H M forrest i 2. spor, hvor Bartho sad perfekt til i ryg på denne. 

Bagerst i feltet havde Gismo for alvor fået fat ud på sidste omgang, men den kom aldrig til at tage del i afgørelsen. Henrik Lønborg sendte Cru Classe afsted i 3. spor, og denne rundede frem til udvendig position ved indgangen til opløbssvinget. Eddie Ulkær var gået med i samme angreb, men det var fortsat Figaro Juvel og i ryg liggende Freja Lund, som så mest aktuelle ud, da de svingede ind på lige bane. 

50 meter før mål kom Exclusive Rain imidlertid flyvende ind i billedet for Bent Svendsen, og på målstregen tog den Thomas Lind-Holm-trænede hest sig forbi Freja Lund og Figaro Juvel til sejr i tiden 16,5/2060ma. Dermed indledte blot en 7% V4-spillet.

exclusive_rain

Exclusive Rain.

Griffith tog karrierens første sejr

En fejlfri Griffith var svaret i V4-spillets 2. afdeling, hvor den blev taget forsigtigt fra start, men sidenhen afgjorde udvendigt fra i tiden 16,0/1600ma.

Christian Lindhardt åbnede bedst fra start med Golden Star K J, som fik favoritten Girl On The Beach ned til ryg for Jeppe Rask. Midtvejs rundt første sving slog denne dog på en galop, og dermed var der lagt op til en ny overraskelse indenfor dagens Power Hour. 

Gagarin fangede i stedet vinderhullet for Morten Friis, mens Nicklas Korfitsen kørte frem udvendigt med næstfavoritten Griffith. Derfra holdte denne tempoet oppe på kilometeren, der gik i 14-fart for klassen under 18.000 kr. 

Rundt sidste sving så Nicklas Korfitsen komfortabel ud, og ind på lige bane forsvandt Griffith væk til karrierens første sejr, som blev taget før en forbedret Gagarin med Giovanna som tredje. 

griffith

Griffith.

Futteflagfis imponerede efter pause

Den første favoritsejr kom i 3. løb, hvor Futteflagfis efter pause kunne køre sig til spids for sidenhen at styre slagets gang til sikker sejr i tiden 15,9/2060ma.

Bent Svendsen sendte resolut Elbow til front, men slap beredvilligt til Futteflagfis, som tidligt blev kørt frem for Morten Friis. Birger Jørgensen satte sig ud i 2. spor efter at have fanget vinderhullet tidligt i løbet med Deliciousstone. Ima Cheerleader sad i 2. par udvendigt for Steen Juul, hvor kilometeren gik i 15-fart. 

Rundt sidste sving satte Birger Jørgensen den førende under yderligere pres, hvilket blev for meget for Deliciousstone, som kvitterede med galop. Det banede vejen for de bagvedliggende, men det blev vinderhullets Formidable Vincent, som kunne følge Futteflagfis nærmest ind over mål. Zoom Wise L sluttede godt af til tredjeplads. 

futteflagfis

Futteflagfis

Estrella Sisa i dagens hurtigste vindertid

Efter overraskelser i de første par afdelinger, så var det favoritterne i de afsluttende. Estrella Sisa fik chancen fra vinderhullet, og på de sidste meter kunne den akkurat holde en stærkt afsluttende Bette Nock fra livet i vindertiden 13,2/1600ma. 

Bent Svendsen sendte Eddie Cook til spids trods spor syv bag bilen og åbnede i 11-fart de første 500 meter. Jeppe Juel forsøgte at tiltvinge sig et overtag med Dollar Esterel op forbi publikum første gang, men det endte i galop. Nu sad Bette Nock forrest i 2. spor, hvor kilometeren gik i 12-fart. 

Rundt sidste sving forsøgte Bent Svendsen at stikke derfremme, men Estrella Sisa holdte fortsat godt ved for Flemming Jensen, og ind på lige bane gik denne helt frem til Eddie Cook. Den koblede greb midt på opløbet, men bagfra var Bette Nock kommet op i fulde omdrejninger, men trods en god afslutning blev det “kun” til andenpladsen. Eddie Cook viste fortsat god form på tredjeplads. 

estrella_sisa

Estrella Sisa.

Birger Jørgensen nu i føring

Birger Jørgensen lagde sig i front i kampen om championatet på Skive Trav, da han vandt 2-års løbet med Olaf Schröder-trænede Hessie Quick trods en hård rejse udvendigt på Hamilton L C, som åbnede i 1.20/500 meter og skærpede 1.19/1000 meter. 

Tillægshestene havde svært ved at følge og tage nævneværdigt ind hele vejen rundt, hvilket var forståeligt med en vindertid på 18,0/2000mv. Hamilton L C og Hello Stone gik også glimrende på anden- og tredjeplads. 

hessie_quick

Hessie Quick.

Steen Juul var også på pletten

Steen Juul havde ikke taget turen til Skive Trav forgæves. Stald Bakkebos Gaby tog sin 2. sejr i træk i dagens 6. løb, da den afgjorde trods dødens på favoritten Golden Bay undervejs i 17-fart.

Trods en tidlig galop leverede Great Shadow en forrygende afslutning for sin træner Jeppe Juel til andenplads, mens der var dødt løb på tredjeplads mellem Golden Bay og Fix You. Vindertiden for Gaby blev 17,6/2060ma.

gaby

Gaby.

Zolo Sensation vandt sidste indledende afdeling til FDT-serien

Der blev ikke givet ved havelågerne i dagens 7. løb, der var den sidste indledende afdeling i FDT-serien. Askepot Macoy tog spidsen for Johnni Olsen med Abild Grand udvendigt i 12-fart de første 500 meter. Den udvendige holdte tempoet oppe på kilometeren, der gik i 14-fart. 

Dennis Kristiansen sad perfekt til i ryg på Abild Grand med Zolo Sensation, som blev sendt afsted i eget angreb midtvejs på bagerste langside. Den koblede greb på førende Askepot Macoy rundt sidste sving, hvor Uno Baunehøj forgæves forsøgte at gå i nærkamp opløbet ned.

Vindertiden for Zolo Sensation blev 16,1/2060ma. 

zolo_sensation (1)

Zolo Sensation.

Svendsen tog en double som den eneste

Bent Svendsen sikrede sig en double på falderebet, da han i det sidste løb med professionel deltagelse denne mandag kunne vinde bag egentrænede Gianluca i tiden 18,7/2000mv. 

Søren Johansson var opsat på at køre i føring med Glimmer Mosebo, som afviklede de første 500 meter i 22-fart. René Kjær kørte gradvis fremad i 2. spor med Heny Quick, mens Bent Svendsen havde fanget vinderhullet med netop Gianluca.

René Kjær fortsatte ved indgangen til opløbet forbi den førende bag Heny Quick. Bent Svendsen fulgte med uden om en træt Glimmer Mosebo, og midt på opløbet kunne Gianluca gå sikkert frem til sejr, da tyske Heny Quick slog på en galop kort før mål. Gertrud Bit og Glimmer Mosebo tog dermed de efterfølgende placeringer.

gianluca

Gianluca.

Poeten Blåbjerg gik forrest til sidst

Poeten Blåbjerg gik i front i kampen om at blive Årets Hest på Skive Trav i dagens afsluttende formløb, hvor den overtog teten midtvejs på første langside i en 22-åbning. Flere heste forsøgte at følge rundt sidste sving, hvor Per Ryberg forlangte fuld fart af sin hest, men ingen kunne følge den 14-årige Lindy Lane-søn, som vandt i tiden 19,3/2000mv. Special Muddi og Amazone Shadow besatte de øvrige trioplaceringer. 

Billedet er undervejs!

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere