Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Oplevelser i superligaklasse

Drenge Publikum
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. august 2021 14:00

I morgen går Fyens Væddeløbsbane og superligaklubben OB sammen om at hylde den legendariske fodboldlandsholdsholdstræner Richard Møller Nielsen 

Af Kristine Strandsby 

Mange husker sikkert sommeren '92, da Danmark på nærmest mirakuløs vis først kvalificerede sig til slutrunden og derefter endte med at tage sejren i EM i fodbold. I spidsen for landsholdet stod landstræner Richard Møller Nielsen, som efter sejren skrev sig ind i danske sportselskeres hjerter. 

Siden Richard Møller Nielsen døde i 2014, har Fyens Væddeløbsbane hædret landsholdstræneren ved at afvikle hans mindeløb. I år gør de det i samarbejde med superligaklubben OB, som mindes ham lørdag, når de tager imod de gule og blå fra Vestegnen til et brag af et opgør.

- Vi er glade for det værdiskabende samarbejde med Fyens Væddeløbsbane og herunder FVB Sponsornetværk, som OB er en del af. Der var nogle gode synergier i, at to sportsinstitutioner, der betød noget særligt for Richard, kunne gå sammen om at hylde ham i forlængelse af, at han netop kunne være fyldt 84 år. Efter Fyens Væddeløbsbanes løb fredag er OB således også værter, når banens sponsornetværk er inviteret til koncert i Den Fynske Landsby, siger Jack Jørgensen, kommerciel chef i Odense Blodklub, om samarbejdet. 

Den står således på en fynsk weekend i Ricardos tegn, og Fyens Væddeløbsbane indleder festlighederne med ni gode travløb - herunder Richard Møller Nielsens Mindeløb - på morgendagens program. 

I dagens anledning gives der gratis entré til alle, der bærer en OB-trøje. 

FVB Oplevelser I Superligaklasse Fbplusweb Final

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere