Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Stream Dansk Trav Derby på TV2 Sport

DH WEB TV Banner Trav Derby 2021
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. august 2021 22:00

TV2 Sport sender igen væddeløb fra Nordens ældste travbane, og du kan følge det hele via stream på TV2 Play

Af Kristine Strandsby 

Kan I mærke, hvordan stemningen tager til? Om under en uge går det løs, når Charlottenlund Travbane ligger oval til dette års Dansk Trav Derby. 

TV2 Sport sender igen væddeløb fra Nordens ældste travbane, og du kan følge det hele direkte via stream på TV2 Sport x live på TV2 Play fra kl. 13.00. 

Grunden til, at man kun kan streame Dansk Trav Derby 2021, er, at der forud for samarbejdet med TV2 Sport var planlagt transmission fra cykelløbet Vuelta a España, som derfor optager sendefladen. 

TV2 Sport x’ transmission slutter kl. 17.10 umiddelbart efter Dansk Trav Derby er afviklet, da fladen er reserveret til fodbold. Derefter kan man følge dagens to sidste løb på Fast Track, der som sædvaneligt sender live fra alle dagens løb. 

DSC 3366Sådan så det ud, da TV2 Sport indtog Charlottenlund Travbane med studie og værter til Copenhagen Cup tilbage i maj. Foto: Jesper Elbæk. 

Sådan streamer du

For at følge Dansk Trav Derby på TV2 Sport x live skal du, såfremt du ikke allerede er oprettet hos TV2 Play, oprette dig og vælge pakken "Favorit + Sport". Herefter er det muligt at streame Dansk Trav Derby 2021 på TV2 Sport x live. 

TV2 Play

Mere væddeløb på TV2 Sport 

Står det til Morten Arnesen, direktør i Dansk Hestevæddeløb, er søndagens udsendelse ikke det sidste, vi har set til væddeløbssporten i fjernsynet: 

- I starten af efteråret vil vi sammen med TV2 evaluere og udveksle de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med de tre sendedage. Derefter vil vi drøfte mulighederne for et videre samarbejde, siger Morten Arnesen. 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere