Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Tilskuere på Fyens Væddeløbsbane i Odense.Foto: Gorm Johansen.

Gode væddeløbsdage på Fyn og Bornholm

Tilskuere Odense (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. august 2021 14:30

Richard Møller Nielsens Mindeløb og Rønne Revision Bornholms Mesterskab står øverst på programmet, når Fyens Væddeløbsbane og Bornholms Brand Park inviterer til gode væddeløb fredag og søndag

Af Kristine Strandsby 

Fyens Væddeløbsbane blænder på fredag op for ni flotte løb med flere spændende heste på startlisten.

Her skal vi blandt andet have fundet vinderen af Richard Møller Nielsens Mindeløb (6. løb), hvor ti formstærke heste mødes i kampen om prestigen og en førstepræmie på 20.000 kr. Hestene står så godt til hinanden, at det er svært fremhæve nogle frem for andre.

I dagens 4. løb får vi fornøjelsen af at følge Dirty Flying, som efter seneste opvisning i Billund nu er klar til at jagte nye blomster på hjemmebanen, når den skal prøve at give 20 meter forud til Cash Heavy og co.

Fredagens løb byder også den sidste indledende afdeling af Eenymeenyminymoe-serien, hvor de sidste to finalepladser skal findes. Her kan det på forhånd ligne en duel mellem Elvira Damgård og Everest Laser.

Dagens første løb går kl. 15.45, og du kan købe dine billetter til løbsdagen her

Startlisten finder du her

Topsport på solskinsøen 

På søndag slår Bornholms Brand Park dørene op for et af årets hovedbegivenheder, når vinderen af Rønne Revisions Bornholms Mesterskab skal findes. 

Programmet byder på i alt 10 løb, hvor 118 heste venter spændt på at komme i gang. 

Søndagens første løb går kl. 12.30, og du kan købe billetter her

Startlisten finder du her

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere