Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Ken Ecce - Charlottenlund 23.8.2019Foto: Burt Seeger

Ken Ecce: Min målsætning er at blive i vognen i år

Ken Ecce 23819
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. april 2021 10:30

DM FOR TRAVTRÆNERE: »Det er med de dårlige chancer man skal have point, og så må man selvfølgelig ikke brænde med de gode,« siger Ken Ecce om recepten på succes i DM-sammenhæng.

Af Niels Jørgensen

Ken Ecce vandt DM for travtrænere i både 2009 og 2017, og den erfarne Lunden-træner et at betragte som fast inventar når det er for “kampen om guldhjelmen”.

Hvad betyder det for dig at deltage i DM?

»Det betyder, ligesom for alle andre, at man er med hvor det sjovt. Det er på en måde en bekræftelse på, at man gør et godt arbejde,« siger Ken Ecce.

Med talrige DM-matcher bag sig burde han vide, hvordan får man succes i DM-sammenhæng, altså ud over det rent fundamentale at opnå flest point.

»Det er svært at sige. Der er udelukkende dygtige kusk med, så der skal held til, og så skal man selvfølgelig have ordentlige heste at køre.«

Kører man anderledes når det er DM end ellers?

»Det tror jeg nok vi gør. Man kører mere taktisk og passer på at få nogle point. Det gør man vel vidende, at det er med de dårlige chancer man skal have point, og så må man selvfølgelig ikke brænde med de gode. Jeg vil ikke sige at vi kører mod hinanden, men man forsøger bare at optimere hvor man kan. Selvfølgelig kan der godt gå taktik i det i de sidste to-tre afdelinger, men jeg har sjældent så godt styr på stillingen.«

Er du typen som studerer videoer etc. inden løbene?

»Nej. Jeg kigger på oddstavlen, og så tager jeg den derfra. Jeg lytter meget til dem som har hestene. Det er trods alt dem som kender hestene bedst, men vi kuske kører jo mange forskellige heste og skal normalt ikke køre mange hundrede meter med hestene før vi mærker, hvordan de er.«

I hvor høj grad foreslår du ændringer på de heste du sættes til at køre?

»Det er meget sjældent at jeg selv varmer hestene op. Det gør jeg selvfølgelig gerne hvis ejerne ønsker det og jeg kan nå det, men når først vi er i gang, så er løbsprogrammet typisk så presset at det er svært at nå, hvis det skal gøres ordentligt.«

Du har vundet mesterskabet to gange. Ud over det kontante udbytte, hvad betyder det så?

»Det har ikke haft den store betydning, ud over at man kan sige, at man har været dansk mester, men det har været sjovt at være med, og det sociale har også været et godt trækplaster,« siger Ken Ecce.

Han opfordrer således arrangørerne til at genindføre det sociale aspekt omkring matchen med en social sammenkomst i forbindelse med matchen, hvilket var en tradition indtil et par år inden Covid-19 både i fjor og i år har forhindret den del.

»Vi mødes på en anden måde end normalt og det har været hyggeligt. Det behøver ikke at være det vilde, men primært det at vi mødes. Det ønske har jeg også hørt rundt om blandt kollegerne,« siger Ken Ecce.

Håber at undgå uheld

De seneste dage har været travle med andre gøremål, som har trængt den forestående DM-match i baggrunden. Således har Ken ikke haft tid til hverken at sætte sig nærmere ind i, hvilke heste han skal køre, eller udse sig en favorit til titlen.

»Selvfølgelig får jeg det læst igennem inden fredag, men min primære målsætning er bare at prøve at blive i vognen,« siger Ken Ecce underfundigt.

Den relativt beskedne målsætning refererer til at uheldet var efter ham i sidste års DM-match da han ufrivilligt måtte af sulkyen i to af løbene.

Dels da han trak vattet på Alltherightmoves hvorved hesten slog et slag ud i banen med den konsekvens, at den samtidigt angribende konkurrent fangede hans hjul. Sidenhen var Ecce i føring med hesten Equidore da den kvalte sig og styrtede. Her havde Ken dog forinden fået hesten styret hesten ind i nødsporet for ikke at være til gene for konkurrenterne.

»Era Wan burde være en god chance«

Til DM-konkurrencens førstedag fredag i Odense bidrager Ken Ecce med en enkelt hest, den vindertippede Era Wan som får Steen Juul i sulkyen.

»Fejlfrit burde Era Wan (4. løb) være en god chance. Efter seneste start stod hesten med en ret grim halsinfektion. Lige da jeg kørte i mål var jeg ikke tilfreds med andenpladsen, man efter vi fik hesten undersøgt var jeg meget tilfreds,« siger Ken Ecce.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere