Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bent Svendsen som vinder af DM 2019 Foto: Hesselborg Foto

Bent Svendsen: Selvfølgelig vinder jeg igen i år

Bent Svendsen DM2019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. april 2021 16:00

Fire gange har Bent Svendsen vundet DM for Travtrænere. Med på papiret gode chancer i Odense håber han at være med helt fremme efter førstedagen, hvor en topplacering så skal forsvares med køreture i Aalborg, der ikke på forhånd ser lige så chancerige ud, som dem i Odense.

Af Kim Nielsen

Igennem årene har Bent Svendsen vist fin flair som catchdriver, hvor han ofte har gjort det rigtig god også med heste, som han ikke har kørt før. Fire gange har han vundet den gyldne hjelm, og med 35 sejre i 2020 kom han akkurat med i DM-feltet på det sidste mandat, da Flemming Jensen meldte afbud.

 - Jeg kan vinde for femte gange. Det er noget, jeg er god til, det med at køre andres heste. Jeg har næsten altid været med fremme i kuskematcher, og jeg har lært meget ved at køre disse matcher gennem tiden. Det gælder ikke specielt om at vinde løbene. Men det gælder om at vinde DM.

 - Det er vigtigt at samle point med alle hestene, og dem, der ikke har den stor chance på forhånd, skal man ikke tro, at man kan trylle med. Det hjælper ikke køre offensivt med dem, så de skal mere sniges med og så håbe på point. Så fidusen er at køre fejlfrit og samle så mange point som muligt med alle heste, så er man langt fremme.

 - Og så skal man samtidig udgå at kikse med de favoritter, man kører. Man må aldrig gå i panik. Det er før set, at man kan afgøre det hele i de tre sidste løb. Jeg har før vundet ved at fyre tre gode præstationer af til slut, men generelt har det også meget med held at gøre

 - Jeg glæder mig som altid til DM. Det er noget af det bedste, der findes, og kan man blive blandt de tre, er det mange penge at vinde. Denne gang går gasen dog lidt af uden publikum. Normalt plejer vi at levere varen til publikum på de her dage, lyder det fra en tændt Bent Svendsen.

Har gode chancer i Odense

DM-arrangementet er fordelt med seks løb i Odense fredag og seks løb i Aalborg søndag. Hvordan den enkelte kusk forbereder sig, er noget forskelligt, men Bent Svendsen har været med mange gange, så han har recepten klar.

 - Jeg researcher meget. Jeg går ind og kigger især på de heste, som jeg ikke har før har kørt. Her kan man ofte se, om de har været uheldige, og så der kan være guldkorn at finde dér.

Hvad synes du om dine køreture?

 - Det ser rimelig godt ud i Odense, medens køreturene i Aalborg på papiret ligner nogle mindre chancer. Hvis jeg ikke er langt foran i Odense, kan jeg næsten lige så godt lade være med at stille op i Aalborg, griner Skive-træneren.

Hvem er din bedste chance i henholdsvis Odense og Aalborg?

 - I Odense må Baywatch have en stor chance. Det er en god A-chance, selv om den er lidt outsider præget med flere galopper i resultatrækken. Jeg tror, at Diva De Meaux passer godt til mig. Den har jeg fulgt lidt, og den tror jeg selv på.

 - Billie Jean gik godt i Aarhus og er vej frem i form, og den kender jeg jo rigtig godt. Den kan have fordel af overpace, som der ofte bliver i de her løb. Det er en stensikker triohest.

BILLIE JEAN Aeresrunde 21220

Billie Jean og Bent Svendsen har før været på æresrunde i Odense. Sker det igen fredag? Foto: Gorm Johansen.

 - I Aalborg kører jeg Elvira Damgaard, som tidligere har vist gode takter, men som ikke rigtig har fungeret på det seneste. Distancen er næppe en fordel, men den kan måske blive en positiv overraskelse.

Hvor langt ender du fremme i år?

 - Det plejer at være fugl eller fisk med mig. Jeg får aldrig de der mellemplaceringer. Hvis jeg nu er førende efter Odense, så kører jeg endnu bedre i Aalborg, da det automatisk giver noget selvtillid. Så kører jeg efter stabile point, hvor det kan lade sig gøre, så jeg kan holde mig fremme.

 - Jeg kører ikke så mange heste mere ud over mine egentrænede heste. Det bliver svært at vinde de der 35-40 sejre i år, som der kræves for at komme med til DM, så det er måske sidste gang, jeg er med til DM. Så selvfølgelig vinder jeg igen i år, slutter altid optimistiske Bent Svendsen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere