Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

To nye 4-års løb på Lunden på fredag nyt 2-års løb i Billund på torsdag!

PROPS LOGO RGB 6167
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. september 2020 12:30

I kølvandet på aflysningen i Aalborg i denne weekend har Sport & Udvikling kigget på nogle af årgangshestenes startmuligheder den kommende tid og har i den forbindelse lavet følgende tre nye løb den næste uges tid:

To nye 4-års Løb på Lunden fredag 25. september

Der er nu udskrevet to nye 4-års løb på Charlottenlund Travbane sammen med Kriteriums-prøverne næste fredag. Der er tale om et åbent 4-års Løb og et åbent 4-års Hoppeløb, begge løb med 25.000 kr. i 1. præmie og for begge løb gælder det, at heste som var tilmeldt pointberegningen til Aalborg Store Pris, har fortrinsret til start.

Nyt 2-års Løb & Amatør Elite Cup Finale i Billund på torsdag 24. september

Selvom der blev skrevet til start til Billunds løb i går, så er det blevet besluttet at der udskrives et nyt 2-års løb, med 15.000 kr. i 1. præmie og med fortrinsret til start for heste, som har stået tilmeldt Auktionsløbet i Aalborg. 

Amatør Elite Cup finalen skulle også have været afviklet i Aalborg i weekenden, men dette løb er nu også flyttet til Billund på torsdag 24. september, med samme kuske/numre som løbet i Aalborg.

Se Lundens propositioner med de nye 4-års løb HER (startmelding på mandag 21/9).

Se propositionen for Billunds 2-års løb HER (startmelding på mandag 21/9).

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere