Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Staro Next Move og Jørgen Lorentzen - 8. august 2020Foto: Danny Stenbæk

Staro Next Move jagter ny sejr

Staro Next Move 200808
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. september 2020 17:00

Jägersro-træner Jørgen Lorentzen har et stort talent i Staro Next Move, der jagter sin fjerde sejr på stribe på Nykøbing Falster Trav næste torsdag d. 1. oktober.

Af Kim Nielsen

Jørgen Lorentzen er ofte gæst på sin gamle hjemmebane i Nykøbing, og han har haft pæn succes på det seneste. Især med fireårige Staro Next Move, der indledte sin karriere netop på Nykøbing Falster Trav i starten af august med en overlegen start til mål sejr.

Siden er det blevet til yderligere to sejre – begge taget efter tidlig føring. Jørgen Lorentzen sender næste torsdag igen Make It Happen-sønnen til start på sydhavsøerne, men forudsætningerne er noget anderledes denne gang. Parret har trukket spor seks i volten fra 20 m tillæg, hvilket er lig med bagspor. Så det er ikke bare lige at køre til spids, som ved de tre første sejre. Men hesten har virket travsikker, så mon ikke den også går bagfra.

Som følge af det nedsatte forsamlingsforbud til 50 personer, så bliver løbsdagen udelukkende med deltagelse af professionelle kuske. Der er udskrevet syv løb, hvor der er Power Hour med V4-spil og et supplerende V5-spil.

Startlisterne til de syv løb på Nykøbing Falster Trav torsdag d. 1. oktober med start kl. 17.00 kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere