Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Opdrætterforeningens auktion i Aalborg afvikles lørdag 19. septemberFoto: Forsiden af auktionskataloget

Opdrætterforeningen melder klar til auktion

Forside Som Billedfil
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. september 2020 19:00

Opdrætterforeningens auktion i Aalborg afvikles nu på lørdag 19. september på Racing Arena Aalborg. Der er 69 heste med efter to afbud og fire wildcards.

Af Jesper Elbæk

Danskhv.dk fangede Opdrætterforeningens formand Mikkel Stub Jørgensen for at høre status på auktionen, som altså nu kun er tre dage væk.

- Jamen vi er klar. Vi kører med dét setup, som er beskrevet i auktionskataloget. Nemlig med en auktionsring på staldsiden i nærheden af den største af de nye stalde og publikum i restauranten. Fast Track TV filmer hestene på staldsiden, og så vises det hele på tv-skærmene i restauranten, fortæller Mikkel Stub.

Kapaciteten i resturanten er nogenlunde den samme som dét store telt, som Opdrætterforeningen plejer at have sat op på galopbanen, men nu bliver auktionen altså afviklet i et "Covid19"-setup, og så må man tænke kreativt.

- Ja, vi har hyret fem personer til at passe telefoner på auktionen, så det vil altså være muligt at byde hjemmefra. Vi minder dog om, at der kan være forsinkelse på Fast Track-signalet, så det allersikreste er jo at have telefonisk kontakt på de numre man er interesserede i, med en person som fysisk befinder sig i restauranten i Aalborg, lyder det gode råd fra Opdrætterforeningens formand.

Der er naturligvis også en underauktionarius til stede på staldterrænet, som er i direkte kontakt hele tiden med hovedauktionarius i væddeløbsbanens restaurant.

Tidsplanen for auktionen:

Auktionsdagens Tider

Den skarpe læser bemærker naturligvis, at det ikke er muligt at efterse auktionshestene fra kl. 10.00-15.15, som man ellers plejer, og Covid19-restriktionerne får naturligvis skylden. Men naturligvis er der styr på hestene, beretter Mikkel Stub Jørgensen.

- Ja, vi har fire vagter til at se efter hestene, og det er klart, at vi kontakter anmelderen/opdrætteren øjeblikkeligt, hvis der er noget galt med hans eller hendes hest! Men vi er nødt til at gøre det på den her måde, og vi håber folk er forstående.

Der er to heste udgået til Aalborg-auktionen, hvor Event Eksperten er hovedsponsor:

9 Hercules Udsen
54 Holley Ann Lobell

Til gengæld er der kommet fire nye wildcards til, så totalen af heste bliver 67 -2 + 4 = 69.

Wildcard 1 Holly Go Lightly (hoppe v. Västerbo Prestige - Udessa Degli Dei) 

Wildcard 2 Havana Crown (hoppe v. Broad Bahn - Olly Esterel)

Wildcard 3 Hallomarylou (hoppe v. Michael's Turn - Verify Dust)

Wildcard 4 Hera Lynghøj (hoppe v. Michael's Turn - Finett Dalimo)

Læs auktionskataloget online her eller download det som PDF.

Der er stadig ledige pladser i restauranten, og her kan du se, hvordan du bestiller bord. Fredag skriver Danskhv.dk en opdatering omkring lørdagens auktion.

Menu Og Bestilling

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere