Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Løbene er i gang på Bornholm

B G Anna Maria med Kim Mortensen Bornholms Brand Park 8 september 2020 Fotograf Torben Ager - Travfoto Bornholm TKA_3167
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
26. september 2020 14:34

Efter et par timers forsinkelse pga. dårlig banetilstand er de første tre løb nu blevet afviklet på Bornholm. 

Af Michael Holm

Flere af forhåndsfavoritterne forsvandt med galop i V4-1, Bornfiber præsenterer Travligaen - liga 4, og det gav mulighed for formtoppede B G Anna Maria/Kim Mortensen at levere en sejrsgivende afslutning før spidskørte Corner Tiki/Frank Mikkelsen, der fik tryk undervejs og ikke kunne forsvare sig til slut. Daisy H J/Niels-Peter Steinlein kom sent fri fra vinderhullet og tog tredjepladsen. Vindertiden var 22,5/1860m auto.

V4-2, Bornholms Brand præsenterer Travligaen - Liga 5, blev indledt med en længerevarende spidskamp mellem tre heste, Faith Hornline, Catja Mosebo og Call Me Baunely. Faith Hornline vandt i første omgang spidskampen, men så satte John Gommans fart på Daniella, der overtog spidsen. Hesten blev i den position resten af løbet, og selv om Daniella stoppede lidt op mod mål, så vandt den før overraskelsen Winston E M/Michala Haagensen. Woody Simoni/Niels Kr. Hansen blev tredje på afstand. Vindertiden var 20,3/1860m auto.

Brad Peak/Niels-Peter Steinlein blev spilfavorit i V4-3, og den levede op til forventningerne ved at vinde en overlegen spidssejr i 22,3/2160m auto før Cimba Brogård/Egon Jensen og California Laser/Martin Sjøholm Jensen.

Fire løb mangler fortsat at blive afviklet.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere