Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Rekordhøj deltagelse ved årets Julefræs-arrangement.Foto: Billund Ponytrav.

Kirkbi åbner døren på klem for ponysporten i Billund

Julefraes (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. september 2020 10:12

Billund Ponytravklub kan måske se frem til hjælp fra Kirkbi A/S, efter det i aftes blev kendt, at kapitalfonden overtager travbanens areal fra 1. januar 2022.

Af Henrik Boye Ebbesen 

Da et stort flertal blandt Billund Travs aktionærer i aftes sagde ja til at sælge travbanens 200.000 kvadratmeter store areal til Kirkbi A/S, blev fremtidsudsigterne for Billund Ponytravklub pludseligt ganske dystre.

Men midt i den store frustration, der er fulgt i kølvandet på gårsdagens salg, har Kirkbi A/S imidlertid åbnet en lille dør på klem. For måske har ponysporten ikke nødvendigvis udsigt til at blive hjemløse om godt et års tid.

I en skriftlig kommentar siger Steen Pedersen, global ejendomschef i Kirkbi A/S, følgende i forbindelse med købet af Billund Trav:

»Vi er fuldt ud klar over, at det har været en vanskelig beslutning at nå frem til, og at det berører brugerne af travbanen. Det er derfor også vigtigt for os, at travbanen får en god og rolig afvikling, og vi har med aftalen sikret driften af banen frem til overdragelsen ved udgangen af 2021. Derudover vil vi gerne i dialog med Billund Ponytravklub om, hvorvidt vi kan hjælpe dem videre og eventuelt bidrage til at skabe nogle rammer, hvor børnene kan fortsætte med at dyrke deres hobby og sport.«

Køberen af Billund Trav, kapitalfonden Kirkbi A/S, er ejet af Kjeld Kirk Kristiansen samt dennes tre børn; Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard.

Selskabets primære aktivitet er at eje 75 procent af Lego. Derudover ejer Kirkbi 50 procent af Merlin Entertainments, som står bag Legoland-parkerne.

Derudover ejer Kirkbi A/S aktier i en række andre selskaber, blandt andet Falck, Nilfisk og ISS.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere