Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Harley Boko vandt sikkert for Johnny JørgensenFoto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Harley Boko vandt direkte på 1.13

Harley Boko 240920
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. september 2020 19:20

Henrik Lund-trænede Harley Boko kom tilbage efter fire måneders pause, og vandt legende let på 1.13,8a/1600m efter en første 500m i 1.09,9-tempo.

Af Jesper Elbæk

Fra start var det Benjamin Nordal, der tog spids med Casper M. Nielsen, men dén hest skal helst have et rygløb, og derfor slap Casper M. da også spidsen til Harley Boko, da Johnny Jørgensen kørte fremad på første langside.

Tempoet var 1.09,9 de første 500m og kilometeren blev afviklet efter 1.12,8. Alligevel var der masser af kræfter sparet i opløbet, da Johnny Jørgensen trak vattet. Knud Mønster var anden med Can Tab, som blev skudt af med 800m hjem - men Mønster fortrød og krøb ned som sidste hest igen - og kom så igen i opløbet. Den vinder snart, denne Can Tab!

5. løb gav sejr til Go Go Flex med Kent Friborg, som således fik revanche for diskvalifikationen med Cielo Bonito tidligere på dagen. Vindertiden 1.17,5a/1900m med Famous Dream og Frederikke Mols på de næste placeringer.

6. løb gav flot spidssejr til Swingit med Knud Mønster i tiden 1.14,8a//1600m. Dixie Downs og Bienvenue på de næste placeringer, mens spilfavoritten Haha Ha galopperede med 600m til mål.  

8. og sidste løb gav stensikker sejr til hidtil ubesejrede Thai Brooklyn med Nicklas Korfitsen. Fire sejre i fire starter og sejr i tiden 1.16,9a/1900m uden sved på panden overhovedet. Anden var undervejs førende Gabi Kyvsgård og tredje blev Get A Wish i sidste skridt trods galop fra start.

Vi bemærker også Gloria Line, som havde været med på målfotoet, hvis den ikke havde hægtet hjul med Giantstone, som løb sig træt i dødens.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere