Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Extreme blev kåret som "Månedens Hest" i juli.Foto: Ole Hindby

Fik du set sommerens månedsvindere?

Extreme Og Ejer 19620
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. september 2020 17:00

Hvis det har forbigået din opmærksomhed hvilke to- og firbende profiler, der løb med titlerne som ”Månedens Hest”, Månedens Opdrætter” og ”Månedens Hesteejer” i juni og juli, får du her et kort resume.

Af Henrik Boye Ebbesen 

På grund af coronapandemien udnævnte Dansk Hestevæddeløb ingen månedsvindere i hverken marts, april eller maj.

Kåringerne vendte imidlertid tilbage i juni og juli, og det har tidligere været offentliggjort her på danskhv.dk hvilke to- og firbenede profiler, der løb med æren i de pågældende måneder.

Hvis du missede denne offentliggørelse, kommer her en opremsning:

I juni måned blev Emoji kåret til ”Månedens Hest”.

Emoji Etypecash2Emoji, der ejes af Stald Praëm og trænes af Flemming Jensen, fik først og fremmest titlen efter den delte sejr i Frosty Hanovers Mindeløb, hvor den efter en ganske imponerende præstation løb dødt løb med E Type Cash. Den dag sad Emoji som sidste hest i feltet undervejs, men over den sidste omgang gik den af sted i tredje spor og stred tappert, indtil den ramte målstregen samtidigt med den i dødens siddende E Type Cash. (Foto: Flemming Andersen)

Emoji 19620Senere samme måned vandt Emoji også en åben grand prix-prøve i Aarhus. Her blev hesten sendt til front på første langside, og siden havde den ingen problemer med at vinde en ganske let sejr med kræfter i behold. Desværre fik den ikke med udfaldet at gøre i den efterfølgende grand prix-finale, da hesten denne dag ikke var samarbejdsvillig og galoperede, før startbilen havde sluppet feltet af sted. (Foto: Ole Hindby) 

”Månedens Opdrætter” i juni blev Flemming Reinholdt

E Type Cash 19620Præcis de samme meritter, som var med til at give Emoji Månedens Hest-titlen, havde Ready Cash-sønnen E Type Cash i juni måned. Det indbragte dens opdrætter og ejer Flemming Reinholdt titlen som ”Månedens Opdrætter”. E Type Cash løb som sagt dødt løb med Emoji på Musketerdagen, og siden havde den ikke de store problemer med at vinde sin grand prix-prøve. Ved begge sejre sad Gordon Dahl i sulkyen. (Foto: Ole Hindby)

Daisy Cash Aeresrunde 71019Udover E Type Cash har Flemming Reinholdt opdrættet andre gode heste, eksempelvis Cash Flow og Daisy Cash (foto). Af disse havde sidstnævnte også pæn succes i juni, hvor hoppen tjente gode penge via to andenpladser. (Foto: Ditte Hesselborg)

Finest Aveve stod bag Stald NATURALs kåring som ”Månedens Hesteejer”

Finest Aveve 8620Endelig gik titlen som ”Månedens Hesteejer” i juni til Stald NATURAL. Denne titel kom først og fremmest i hus i kraft af to sejre til Finest Aveve. Hesten havde ellers indledt karrieren med flere galopindslag, men pludseligt faldt tingene i hak for hesten. Karrierens første sejr kom i hus i Skive 8. juni, hvor den for Bent Svendsen blev sendt direkte til fronten fra start – og siden sejrede helt overlegent. (Foto Flemming Andersen)

Stald NATURALVed Finest Aveves anden månedssejr sad Bent Svendsen også i sulkyen. Ved denne sejr, der blev taget på JVB, kørte parret til front på første langside, og siden blev farten successivt skruet op. Det resulterede i en overlegen sejr for hesten, der dermed gik gennem juni som ubesejret. Udover sejrene med Finest Aveve havde Stald NATURAL - her med ejer Peter Olesen og træner Jimmy M. Jensen - også pæn succes med Dream Of Succes, der i denne måned tog en fin andenplads i ”Kr. Svenningsens Mindeløb” på Skive Trav på en 12-notering. (Foto: Ole Hindby) 

Extreme blev ”Månedens Hest” i juli

Extreme _æresrunde _050720Extreme har uden tvivl været årets oplevelse i Trav-Danmark. Hesten har gjort syv starter på dansk grund i år og vundet de seks – naturligvis med derbysejren som den største triumf. Allerede i juli tog hesten sæsonens første storsejr, da den uden de store problemer spidsvandt Jydsk 4-årings Grand Prix med betryggende afstand til andenhesten Eric The Eel. (Foto: Ole Hindby)

EXTREME 23720Juli måneds anden sejr til Extreme kom i hus i slutningen af måneden på Fyens Væddeløbsbane, hvor hesten tordnede banen rundt og vandt ”Derbyoptakten” i banerekordnoteringen 1.12,1a/2140 meter. (Foto: Gorm Johansen)

”Månedens Opdrætter” blev Bent Lindhardt

Fossa _250720Fynboen Bent Lindhardt har gennem årene opdrættet et hav af gode heste. En af dem er årgangstoppen Fossa, der i starten af juli tog karrierens bedst betalte sejr, da den vandt Jydsk 3-årings Grand Prix med Steen Juul i sulkyen. (Foto Ole Hindby)

Draco 100720Bent Lindhardt har altid indregistreret hovedparten af sine føl i Danmark, men der er også en enkelt svenskregistret hest blandt hans opdræt. Det er Offshore Dream-sønnen Draco. Den havde en god sommerkampagne med fire sejre i maj, juni og juli. Sejren i juli blev taget på hjemmebane i Aalborg, hvor hesten ikke havde de store problemer med at vinde enkelt for sin træner og ejer Anders Pedersen. (Foto: Ditte Hesselborg)

Team Clemmensen og Christensen blev ”Månedens Hesteejer” i juli

Slide So Easy 050720Titlen som ”Månedens Hesteejer” i juli går til Team Clemmensen og Christensen I/S for de to sejre, som Slide So Easy vandt i juli. Først sejrede den i liga 1-løbet i Aarhus med sin træner Flemming Jensen i vognen, og denne triumf blev fulgt op med sejren i Harald Lunds Mindeløb, hvor Jeppe Juel sad i sulkyen. (Foto: Ole Hindby)

Slide So Easy VindercirklenTeam Clemmensen og Christensen har i løbet af de senere år haft mange store oplevelser med Slide So Easy. Hele den travtossede familie Clemmensen kan du i øvrigt læse meget mere om i den nyeste udgave af Væddeløbsbladet, der netop er kommet på gaden. (Foto: Kjeld Mikkelsen) 

-----

Alle vindere af en månedskategori modtager en fotostat fra Dansk Hestevæddeløb til minde om kåringen.

Månedskåringerne for august bliver offentliggjort her på danskhv.dk senere i denne uge.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere