Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Eftiraath stjernevinder i Stark Fyensløb 2020

EFTIRAATH_500_8647
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. september 2020 16:22

Ann-Charlotte K. Wedsgaard-trænede Eftiraath tog årets tredje storløbssejr, da Poet's Voice-sønnen gav opvisning i Stark Fyensløbet 2020. Rytter Nicolaj Stott dagens mand i skysovs med tre sejre. En spiller ramte V5-spillet fik 40.132 kroner

Af Henrik Brendholdt

Trods høj vægt og lidt længere distance, så var Stald Søndervangs stjernehest helt alene på banen til slut. Nicolaj Stott gav sin hest et løb som femte undervejs. Undervejs var Prins Valiant/Oliver Wilson og Steinway/Shane Karlsson de toneangivende.

Rundt opløbssvinget angreb flere heste. Bedst bed det for Eftiraath og Nicolaj Stott, som let trak fra til opvisningssejr, før Borodino/Le Tølbøll og Loveatfirstsight/Jacob Johansen.

Dermed har Eftiraath gjort rent bord i de tre største handicaps i Provinsen i år. Det er i syv starter blevet til en flot indtjening på 199.900 kroner.

  -  Det er bare fedt. Nicolaj har fundet pulsen på ham. Det er første gang vi vinder Fyensløbet, udtalte en glad træner og medejer Ann-Charlotte K. Wedsgaard.

EFTIRAATH_500_8679Stor glæde i vindercirklen efter sejren i Stark Fyensløbet. Foto: Gorm Foto.

Daurehøj Carlras bedst i dramatisk Odense Milen

Genial ridning af rytter Nicolaj Stott, var stærkt medvirkende til at Daurehøj Carlras blev en flot vinder af Odense Milen 2020. Rundt opløbssvinget var Stratego/Rafael De Oliviera førende. Nicolaj Stott fandt smart plads indvendig med Carlras-hesten, som gik frem til en flot sejr, før godt afsluttende Laudate Dominum/Frederick Salvador, mens Desert Eagle/Susanne Lyseng var tredje.

Det var årets tredje sejr til den Anne Mette Højfeldt-trænede hest, som nu har indløbet 73.500 kroner.

  -  Jeg valgte Odense Milen i forhold Fyensløbet, da jeg så ham med en bedre chance der. Desuden kunne Nicolaj ikke ride ham i Fyensløbet. De er så gode sammen, fortalte en glad træner og medejer Anne Mette Højfeldt i vindercirklen.

Løbet blev desværre skæmmet af et grimt styrt midt i opløbet, hvor In The Mood og Per-Anders Gråberg blev generet og rytteren røg af. Per-Anders Gråberg blev efterfølgende kørt på hospitalet.

DAUREH_J_CARLRAS_500_8311Daurehøj Carlras en sikker vinder af Odense Milen 2020. Foto: Gorm Foto.

Persona hurtigst i Carlsberg Store Sprint

Syv fine sprintere var ude at dyste i eftermiddagens første opgør over korte 1050 meter. Fra start var der kamp om fronten mellem Nom De Plume/Susanne Lyseng og Persona/Per-Anders Gråberg.

Sidstnævnte overtog føringen efter 100 meter, fulgt af Nom De Plume og Dress Circle/Cornelia Hartsmar. Tempoet var højt og heste som Inspirator og Sapper bageste i feltet, kom aldrig ind i legen. 

Foran forsvarede skimle Persona sig helt til mål, og sejrede med en længde før Nom De Plume og Dress Circle. Der var 25.000 kroner i førstepræmie til den Bettina Andersen-trænede hoppe.

PERSONA_500_7901Persona og Per-Anders Gråberg var hurtigst i Carlsberg Store Sprint. Foto: Gorm Foto.

Green Backspin levede op til favoritværdigheden

Lea Olsen-trænede Green Backspin / Oliver Wilson vandt 3-Års Cup V4-2. Favoritten sad i front fra start af over de 1650 meter. Oliver Wilson fik lov til at bestemme tempoet undervejs fulgt af Worres Willy/Jacob Johansen og Grimbold/Mathilde Lund Johansen.

Næstfavoritten Red Cheek Fox/Cornelia Hartsmar lå langt tilbage undervejs, og kom i et godt angreb til slut. Da Green Backspin samtidig løb lidt ud i banen, så blev der kortvarig spænding til slut. Favoritten svarede dog helt til mål, og sejrede med 1,5 længde for Oliver Wilson.

GREEN_BACKSPIN_500_8043Green Backspin vinder anden sejr i træk i regi Lea Olsen. Foto: Gorm Foto.

Hongkong Yob trods høj vægt

Trods 70 kilo på ryggen, så sejrede Marianne Laurenborg-trænede Hongkong Yob i Dansk Galops Ærespræmie. Fra start var Voguela/Liam Doran som ventet i front. Den senere vinder lå fra start næstsidst, men forbedrede sig på bagsiden til en position som fjerde.

Ind på lige bane angreb Marcos Robaldo med Hongkong Yob helt ude i banen. Frozen-sønnen var velgaloperende og sejrede med en længde, før Voguela og Storm Wind/Per-Anders Gråberg.

HONGKONG_YOB_500_8205Der var stor glæde hos ejerkredsen, efter Hongkong Yobs sejr i dag på Fyn. Gorm Foto.

Custommade bombede til 47 gange pengene

Efter "Fyensløbsdagen" havde været præget af favoritsejre, så kom bomben i V5-3, da Sarah Langholm Hornstrup-trænede Custommade og Annie Nilsson-Lindahl sejrede til 47 gange pengene.

Juniper Tree-datteren blev prøvet på lidt længere distance, og trivedes tydeligvis i den bløde bane, som det blev grundet et massivt regnskyld. Custommade lå anden undervejs udvendig for staldkammeraten De Fem Stjerner/Jacob Johansen.

I en tæt afgørelse med flere heste på målfotoet, så vandt hoppen karrierens første sejr, før Esphahan/Marcos Robaldo, mens favoritten Novicell/Oliver Wilson blev tredje.

CUSTOMMADE_500_8504Kredsen omkring Custommade ænsede ikke regnen i vindercirklen, efter den flotte sejr. Foto: Gorm Foto.

Lokal sejr i det afsluttende klasse 4-løb

Dagens sidste vinder blev Johnny Reimer-trænede Lady Lee, som i hænderne på velridende Nicolaj Stot blev en sikker vinder over de 1800 meter. Gik frem i opløbssvinget og vandt let med to længder, før Børge og Noble Question.

LADY_LEE_500_8847Lady Lee spurtede flot til sejr i 7. løb. Foto: Gorm Foto.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere