Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Stemningsbillede fra Jydsk Væddeløbsbane.Foto: Ole Hindby

DTC: Øvrige løbsdage afvikles – men husk at følge retningslinjerne

GP030716 ud på sidste omgang
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. september 2020 20:10

De kommende løbsdage i Danmark afvikles som planlagt. Dog er alle personer, der netop nu afventer svar på en coronatest, forment adgang til væddeløbsbanerne. Det oplyser DTC.

Af Henrik Boye Ebbesen

Aflysningen af den kommende weekends løb på Racing Arena Aalborg får umiddelbart ikke indvirkning på afviklingen af løb på andre baner.

Det fortæller næstformand i Dansk Travsports Centralforbund, Paul Bjerring.

»Løbene på landets øvrige baner afvikles som planlagt i det omfang, det er muligt i forhold til de overordnede retningslinjer samt myndighedernes krav og anbefalinger lokalt,« siger han.

Det betyder i første omgang, at løbsdagen på Jydsk Væddeløbsbane i morgen ikke er i fare for aflysning. 

»Det er dog nødvendigt at melde afbud til løbene såvel på JVB som på andre baner, hvis man eksempelvis kommer fra den stald på Aalborg Væddeløbsbane, hvor flere er konstateret smittet med corona,« siger Paul Bjerring. 

Han opfordrer til, at alle brugere af landets væddeløbsbaner – såvel sportens udøvere som publikum – til hver en tid respekterer gældende retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsmyndighedernes side.

»Kravet om afbud gælder også, hvis man netop nu afventer svar på en coronatest. Så skal man – som retningslinjerne i samfundet også foreskriver – sørge for at blive hjemme i karantæne, indtil et negativt svar foreligger.«

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere