Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Dansk Galops Auktionsløb: My Jamil afviste alle angreb

MY_JAMIL_S2_4164
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
26. september 2020 14:16

My Stable M.fls toårstjerne My Jamil leverede endnu engang varen, og tog endnu en storløbssejr på hjemmebanen. Dermed har Al Shemali-datteren indløbet hele 547.000 kroner i karrierens kun fem starter.

Af Henrik Brendholdt

Årets udgave af Dansk Galops Auktionsløb havde 11 heste i startboksen. Storfavorit var Bettina Andersen-trænede My Jamil og til 1,8 gange pengene levede til fulde op til tilliden.

Fra start var det Tears In Heaven/Manuel Martinez samt Venezuela/Marcos Robaldo der var toneangivende i et høj tempo.

Jacob Johansen havde My Jamil placeret perfekt som tredje, og ind på lige bane gik favoritten frem ude i banen. Tre heste forsøgte at gå i clinch med favoritten, men blev afvist med 1,5 længde. Nærmest i mål kom Habla/Oliver Wilson, kort foran My Vision/Elione Chavez, mens Handyman Carlras/Nicolaj Stott var fjerde.

Et eventyr for kredsen omkring hoppen, som blev købt for beskedne 28.000 kroner på åringsauktionen i 2018.

  -  Der har da været lidt pres på op til løbet. Det har samtidig gået mig lidt på at hun har sat pels. Det er bare fantastisk at hun gjorde det igen. Nu pakker vi hende sammen for i år, fortalte en tilpas træner Bettina Andersen i sejrsinterwievet.

MY_JAMIL_BS_8886My Jamil bedst i Dansk Galops Auktionsløb. Foto: Burt Seeger.

Irongirl Carlras afviste debuterende Loadline

Det blev favoritsejr i dagens toårsmaidenløb, da Rikke Rohbach Bonde-trænede Irongirl Carlras på de sidste 100 meter afviste Loadline/Fredrick Salvador.

Loadline var i front fra start sammen med Enjoy/Elione Chavez over de 1300 meter. Fra en femteplads avancerede Juniper Tree-datteren Irongirl Carlras ind på lige bane, og op igennem opløbet blev det til en duel mellem favoritten og Søren Jensens debutant Loadline.

Til slut trak Irongirl Carlras fra Loadlinectil en to-længdes sejr, mens en pænt afsluttende Red Diamond/Oliver Wilson blev tredje.

IRONGIRL_CARLRAS_BS_8849Irongirl Carlras/Nicolaj Stott levede op til favoritværdigheden i V4-2. Foto: Burt Seeger.

Rygterne talte sandt

Der gik på forhånd gode bulletiner på Birgitte Nielsens debutant Go Go Dancer/Marcos Robaldo. Storfavoritten Barnaby/Liam Doran gik ellers frem ind på lige bane, og så troede de fleste at V4-2 var afgjort.

Fra en position midt i feltet angreb en velforberedt Go Go Dancer, og med 100 meter til mål, koblede Thorskovgaard Racings hoppe grebet, og sejrede sikkert med en halv længde.

GO_GO_DANCER_BS_8864Birgitte Nielsen-trænede Go Go Dancer sejrede i V4-2. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere