Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bandit Brick på æresrunde for Jeppe Juel.Foto: Burt Seeger

Bandit Brick søger revanche

BANDIT BRICK 11I1037
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. september 2020 15:00

I sin seneste start måtte sejrshesten Bandit Brick overraskende bøje sig for Come On Hugo. Næste torsdag mødes de to heste igen på Billund Trav.

Af Henrik Boye Ebbesen

Da Bandit Brick i forrige uge var ude i et almindeligt hurtigløb på Aalborg Væddeløbsbane måtte den spillet til 12:10 overraskende se sig besejret.

Den dag gik Flemming Jensens Come On Hugo ubesværet forbi i opløbet, og Bandit Brick måtte også se staldkammeraten Forecast gå forbi. 

Det viste sig dog efterfølgende, at Bandit Brick havde infektionsproblemer den dag. Dem er hesten nu kommet sig over, og derfor har Jeppe Juel valgt at anmelde den til Liga 1-løbet ”Christian Pedersens Vandrepokal” næste torsdag i Billund.

Her går Bandit Brick ud i et lille, men stærkt besat felt, der tæller disse heste:

1. Bandit Brick – Jeppe Juel

2. Rocky P H – Knud Mønster

3. Come On Hugo – Flemming Jensen

4. Bali – Steen Juul

5. Wonderboy – Birger Jørgensen 

Løbet køres over 1900 meter med autostart, og der venter vinderen en førstepræmie på 15.000 kr.

Der skal i alt afvikles syv løb i Billund næste torsdag, og startlisten finder du her: Billund Trav 10. september

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere