Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Caviar vinder for Jeppe JuelFoto: Foto: Burt Seeger

Vender Caviar tilbage til vinderpladsen?

CAVIAR 181007
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. oktober 2020 15:27

På fredag sender Jeppe Juel stortalentet Caviar til start på Lunden. Hesten viste god form i sit comeback i sidste uge og årets første sejr kan være lige om hjørnet.

Af Henrik Boye Ebbesen

At S J’s Caviar-sønnen Caviar har talent udover det vanlige synes hævet over enhver tvivl for dem, som har set den i aktion på væddeløbsbanerne.

Indtil videre har hesten hentet ni sejre i 14 starter, men desværre har dens karriere flere gange været på stand-by på grund af skadesproblemer.

Sidste mandag gjorde hesten sin første start i denne sæson ved løbene i Aalborg, og her gik den storartet på en andenplads kort slået af Bent Svendsens Elegant C N.

På fredag har Jeppe Juel så hesten klar til en ny start. Den finder sted ved løbene på Charlottenlund Travbane, hvor Caviar står som en af tre heste fra spidsvolten i ”Oktoberjagten”.

Med hestens seneste præstation in mente skal den absolut ses med chance, men noget walk-over bliver der bestemt ikke tale om. I feltet findes nemlig flere formtoppende heste, blandt andre Morten Juul-trænede Unstoppable, Kaj Jensens Twilight D og Ken Ecce-trænede Bugsy.

Udover ”OktoberJagten” er der flere fine løb på fredag på Lunden, der i alt har 11 løb på programmet. De afsluttende tre opgør er forbeholdt montéryttere og amatørkuske, og de afvikles som et selvstændigt arrangement. 

Startlisten til løbene kan du se her: Lunden 23. oktober

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere