Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Michael Lønborg efter en sejr på Jydsk VæddeløbsbaneFoto: Ole Hindby

Stærk ungheste-kvartet til Michael Lønborg

Lønborg Michael 260720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. oktober 2020 12:29

Fire heste i prisklassen 80.000-550.000 SEK er købt af hesteejere med tilknytning til Michael Lønborg.

Af Niels Jørgensen

Michael Lønborg må have svært ved at “bevare pessimismen” når han evaluerer sin 2020-sæson og samtidig ser på tilgangen til stalden.

Senest er samlingen suppleret med fire topafstammede ungheste. De tre seneste er kommet til efter Åby Yearling Sales i fredags. Det handler om:

Rustic Tile (S) - hp. efter Maharajah-High Beam Hanover (v. Cantab Hall). Købt for 550.000 SEK
Rocky Tile (S) - h. efter Muscle Hill-Juniata Hanover (v. Cantab Hall). Blev handlet efter auktionen, hvor den blev tilbagekøbt for 260.000 SEK
Oceanroad Zon (S) - h. efter Nuncio-Jacquelin Zon (v. Love You). Købt for 80.000 SEK

På den svenske kriteriumsauktion fornylig erhvervede samme ejerkonstellation:

Musketeer (S) - h. efter Maharajah-Baroness Amok (v. Pine Chip). Er lillebroder til Porthos Amok (1.10,0/3.3 mio. SEK og anden i Svensk Trav Derby 2013). Købt for 220.000 SEK.

Køber er manden bag HB Bounty Hunter, som i forvejen har et antal heste hos Michael Lønborg, deriblandt årets oftest sejrende dansktrænede traver Leading Tile. Efter det foreliggende er der nye investorer med inde over.

»Det er meget spændende heste at skulle til at arbejde med,« siger Michael Lønborg, der bistod ved udvælgelsen og auktionskøbene.

Begejstringen gælder ikke mindst den billigste hest i kvartetten, Oceanroad Zon.

»Det er et røverkøb, hvis du spørger mig. 80.000 SEK for en Nuncio-hingst på en Love You-mor. Oceanroad Zon er en fantastisk fin hest, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at den ikke kostede mere,« siger Michael.

De fire åringer er gået til tilkøring hos Martin Hansen og Henrik Thomsen, to hos hver, hvorfra de vender tilbage til Michael Lønborg efter årsskiftet.

»Det afhænger lidt af vinteren, hvad hestene kan til den tid, og pladsen. Vi er ved at bygge en ekstra stald og håber at få plads til yderligere 12-14 heste,« siger Michael Lønborg.

Leading Tile får norsk hovedlag på

Apropos Leading Tile så er den fredag på Jydsk Væddeløbsbane ude efter sæsonsejr nr. 11. Dette i kølvandet på nederlaget senest, hvor hesten blev spurtbesejret af Charlie Game.

»Leading Tile (2. løb) fik jo et hårdt løb senest og jeg synes han gjorde det godt. Jeg har svært at vurdere, hvordan løbet bliver kørt denne gang, men han er godt gående og kommer til at gøre et godt løb. Han kommer med norsk hovedlag, hvilket han svarer godt på. De seneste gange har han gået med åbent hovedlag eller “cant-see-back”,« siger Michael Lønborg.

Hvad er motivet med skiftet til norsk hovedlag?

»Han plejer at svare godt for det, og jeg føler, at hvis hesten havde haft det på senest så havde vi ikke fået nederlaget.«

Er formen uændret god?

»Det synes jeg. Det virker i hvert fald sådan. Umiddelbart skal det være en stor vinderchance, men det kommer også an på hvordan bliver kørt.«

Leading Tile 200815Leading Tile og Michael Lønborg i velkendt stil. Foto: Ole Hindby

Tror hårdt på Encru Cloc

Ikke desto mindre peger Michael Lønborg på en anden hest, Encru Cloc som sin bedste chance fredag.

»Encru Cloc (3. løb) synes jeg har rigtig god kapacitet for sin klasse. Der er et lille minus med højre rundt i forhold til venstre rundt, men ikke mere end at det er min bedste chance på dagen,« siger Michael.

Hvad skyldtes galoppen senest?

»Det var blot nogle chasse-trin, hvorefter han satte sig igen og bare tabte to længder. Han er blevet skoet lidt om, og jeg håber, at han går helt glat denne gang.«

Læs Michael Lønborgs kommentarer angående yderligere fem heste fredag på Jydsk Væddeløbsbane, herunder to stalddebutanter, på fasttrackracing.dk 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere