Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Melissa Vesterholms store dag

3M1A32284
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. oktober 2020 17:51

Årets vinder af DM for kvindelige rytter blev aarhusianske Melissa Vesterholm. Den talentfulde amatørpige havde en fremragende dag i det nordjydske med to sejre og en andenplads.

Af Henrik Brendholdt

Med 17 point så blev Melissa Vesterholm en flot og sikker vinder af DM for kvindelige ryttere. På andenpladsen kom Susanne Lyseng med 10 point, mens Lisa Lindbjerg snuppede tredjepladsen med 7 point.

Igennem hele løbsdagen viste hun stort overblik, og gav Dreaming Of Love og Snowy indenfor DM perfekte rygløb.

3M1A37152Melissa Vesterholm fik den obligatoriske tur i søen på Racing Arena Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

1 Afdeling af DM til Amor Invicto og Susanne Lyseng

Karsten Johansen-trænede Amor Invicto blev en flot vinder af V5-4, som var 1.afdeling af DM for kvindelige ryttere.

Det så ellers sort ud undervejs, da den syvårige Holy Roman-søn lå ti længder efter føregruppen.

Her satte Miss Van Winkle/Sabina Gammelgaard som ventet en hård pace over de 1800 meter. Rundt opløbssvinget gik Dreaming Of Love og Melissa Vesterholm frem, lignede midt i opløbet en vinder. Amor Invicto leverede dog en forrygende sidste halvbane, og tog årets tredje sejr.

Amor Invicto (1)Amor Invicto (til venstre) nedkæmper Dreaming Of Love til slut. Foto: Hesselborg Foto.

2 Afdeling af DM til Snowy og Melissa Vesterholm

Den aarhusianske amatørrytter Melissa Vesterholm red igen et rigtig fornuftigt løb. Denne gang på Jytte Løgtveds 20 oddser Snowy.

Fra start tog Minuty Prestige/Lea Olsen og Voguela/Victoria Larsen livtag i front. Snowy blev placeret perfekt i ryg på de førende, og rundt opløbssvinget gik Mingun-datteren let forbi de førende.

Bagfra angreb staldkammeraten Sir Oliver/Lisa Lindbjerg ude i banen, og fik en flot andenplads, mens Voguela var tapper på tredjepladsen.

SnowyEndnu en flot dobbeltsejr til team Løgtved. Til venstre Snowy og Melissa Vesterholm. Foto: Hesselborg Foto.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere