Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Intet DM for travamatørerne

MedaljetagereDMamatører2015
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. oktober 2020 12:15

Foreningen af danske travamatører, FDT, meddeler i dag, at 2020-udgaven af DM for amatørkuske er aflyst. Mesterskabet skulle været afviklet i Skive lørdag 5. december.

Af Henrik Boye Ebbesen

Den igangværende coronapandemi har sat en stopper for afviklingen af rigtig mange idræts- og kulturarrangementer.

Og nu rammer coronaen også afviklingen af årets udgave af DM for amatørkuske.

I en pressemeddelelse skriver Foreningen af danske travamatører, FDT, følgende:

Kære alle medlemmer

Vi skriver snart december i kalenderen, og dermed nærmer tiden sig for afviklingen af DM for amatørkuske 5. december 2020 i Skive.

Da det desværre ikke er muligt for jer amatørkuske, at deltage i travløb, foreløbigt i perioden d. 26. oktober – 23. november 2020, er vi desværre med stor beklagelse nødsaget til at aflyse dette års DM-arrangement på Skive Trav.

Da der, med stor sandsynlighed, ikke bliver ændret på forsamlingsforbuddet den første måned, er vi så tæt på afviklingsdagen, at vi vurderer, at det er for sent med en afgørelse ultimo november.

Vi forventer, at DM-arrangementet i 2021 bliver afholdt på Billund Trav. Vi håber, det vil blive muligt at afvikle mesterskabet Kristi Himmelfartsdag i maj 2021.

Grundet den specielle situation med mange aflyst løb og løbsdage, er det endnu uklart, hvordan de deltagende kuske vil blive udtaget til DM 2021. Dette vil vi, i FDT, nu indgå i en dialog med klubberne om. Vi håber at finde den i denne svære situation bedste løsning.

Vi vil senere melde ud, hvad der besluttes.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere