Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Apollo Damgård og Niels Kristian Hansen - Bornholm 11.8.2020Foto: Torben Ager

Golden League Finale med 15.000 kr. til vinderen

Apollo Damg Rd 11820
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. oktober 2020 17:52

Søndag er der for tredjesidste gang i år løb på Bornholms Brand Park med et syv løb stort program. Hovedbegivenheden er finalen i Golden League.

Af Kim Nielsen

Gennem sæsonen har de bedste heste på Bornholm løbet i Golden League-serien, hvor der har været ni indledende afdelinger. Løbsserien er sponseret af Bornholms Brand og Born Fiber & Inhouse, hvor de 12 bedst placerede heste i pointberegningen har fortrinsret i finalen med en samlet præmiesum på 31.000 kr. – heraf 15.000 kr. til vinderen af finalen.

Efter sejren i den seneste indledende afdeling topper Apollo Damgård pointstillingen, men det bliver svært for Niels Kristian Hansens otteårige vallak at sikre sig finalesejren også. Parret er nemlig kommet i ”skammekrogen” med startspor 11, hvilket betyder tredje række bag startvognen i løb på Bornholm.

Startlisten til Golden League-finalen på søndag d. 25. oktober ser således ud:

1 Roberto – Kim Mortensen
2 Streetwise – Frank Mikkelsen
3 Wega Vang – Lars-Erik Kaas
4 Solon – Niclas Steinlein
5 Twin Peaks – Mads Pedersen
6 Fortune Boko – Kim Hjort
7 Any Given Monday – John Mikkelsen
8 Spirit Laser – Mads K. Mortensen
9 Diamondwind – Egon Jensen
10 Winner’s Wine – Henrik Ipsen
11 Apollo Damgård – Niels Kristian Hansen
12 Hazard Sund – Martin Sjøholm Jensen

Løbsdagen er et dobbeltarrangement med i alt syv løb på programmet. Første afdeling starter allerede kl. 10.00 med de fire første løb. Anden halvleg starter kl. 12.45 med Golden League Finalen som det første af de tre afsluttende løb.

Se startlisten til samtlige syv løb søndag d. 25. oktober kl. 10.00 og kl. 12.45 på Bornholms Brand Park her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere