Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

DTC mødes med foderproducent i koffein-sag

Heste i nær_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. oktober 2020 9:55

Dansk Travsports Centralforbund mødes i næste uge med såvel producent som importør af det foder, som har været skyld i, at en række trav- og galopheste har testet positive for koffein.

Af Henrik Boye Ebbesen 

I sidste uge kunne Dansk Travsports Centralforbund (DTC) og Dansk Galop (DG) meddele, at forbundene ikke idømmer nogen form for sanktion til de trænere, der i løbet af sommeren og efteråret startede heste, der ved efterfølgende dopingprøver testede positive for koffein. 

For de implicerede hesteejere, hvor flere har mistet ganske mange præmiepenge, slutter sagen dog ikke med forbundenes afgørelse.

I dag står de tilbage med et krav mod den udenlandske producent og danske importør, som har forhandlet det foder, der var skyld i de positive prøver for koffein.

For at hjælpe hesteejerne videre har DTC’s generalsekretær Klaus Storm derfor taget initiativ til et møde, hvor han sammen med forbundets veterinære konsulent vil drøfte sagen med såvel foderproducent som den danske importør.

»Målet er først og fremmest at få producenten til at vedkende sig sit produktansvar. Derfor har vi samlet alle informationer fra såvel de positive sager samt fra de prøver, vi har taget på en række heste udenfor konkurrence. Vi håber naturligvis, at det lykkes at finde en mindelig løsning, så hesteejerne bliver kompenseret for det tab, de har lidt,« siger Klaus Storm.

Mødet med producenten og importøren afholdes fredag 6. november.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere