Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Flower Dust vandt overlegent trods bagspor i AalborgFoto: Ditte Hesselborg

»Flower Dust kan gå udvendigt på Fascination næste år«

Flower Dust 250520
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
29. oktober 2020 9:45

Flower Dust går en meget lys fremtid i møde, hvis du spørger Skive-træner Bent Svendsen. Han mener, at hesten har det hele for at kunne blive en fremragende væddeløber. I morgen venter en Grand Circle-start på Fyn. 

Af Lasse Claes 

Bent Svendsen er ikke i tvivl. Flower Dust (Love You) er den bedste hoppe, han nogensinde har trænet - og han har trænet mange gennem årene.

Derfor virker han sikker i troen på, at hesten kan være blandt de allerbedste i 2021-sæsonen.

»Vi skal have hendes starthurtighed forbedret til næste år. Derudover kommer hun til at gå uden sko, og så gør vi rent bord. Så kan hun gå udvendigt på Fascination,« siger han. 

Men nok om 2021-sæsonen for nu. Flower Dust starter nemlig i Derby25 Grand Circle 3-års Hoppechampionat fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane. 

»Det bliver det sidste løb i 2020 for Flower Dusts vedkommende. Hun har det rigtig godt lige nu og har trænet fint siden sidste start,« siger Bent Svendsen

Træneren fortæller, at Flower Dust i morgen er chanceløs for at tage spids, men understreger samtidig, at han ikke har tænkt sig at køre til inderbanen. 

Utur i 2020

Flower Dust har to sejre i 2020, hvor hesten har startet otte gange. Selv om det ikke er blevet til flere sejre, så mener Bent Svendsen fortsat, at hun hører til i toppen af årgangen. 

»I min verden er hun blandt de fem bedste. Det har været utur i år, hvor hun blandt har galoperet og efterfølgende gået fremragende. Hun kan både speede til slut, men hun er også stærk, så der venter mange gode oplevelser endnu.«

I fredagens hovedbegivenhed i Odense peger Bent Svendsen på Fly High Shadow og Friday som de to favoritter. De køres af henholdsvis Steen Juul og Flemming Jensen.

Hvis tingene går op i en højere enhed, tror træneren, at Flower Dust kan hente en god placering. 

»Hun vil have gavn af høj fart den første kilometer. Og hvis det hele flasker sig, så kan hun være blandt de tre første i mål.«

----

Du kan allerede nu finde trænerkommentarer på en lang række af de heste, der starter i morgen på Fyn. Dem finder du på Fasttrackracing.dk.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere