Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Sportschef René Jensen og Jeppe Juel ved sporlodtrækning til Dansk Avlsløb 2020Foto: Gorm Johansen

Sporlodtrækning til finalerne i Dansk Avlsløb

Lodtraekning Til Dansk Avlsloeb 2020
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. november 2020 23:00

Efter de fire Kvalifikationløb til Dansk Avlsløb præsenteret af travauktioner.dk blev der foretaget lodtrækning om startsporene til de to finaler, som afvikles om to uger på Fyens Væddeløbsbane.

Af Kim Nielsen

Fra hver af de fire kvalifikationsløb gik de seks bedste videre til de to finaler i Dansk Avlsløb for henholdsvis hingste/vallakker og hopper, som afvikles fredag d. 27. november i Odense.

Sportschef René Jensen var på plads i Odense og forestod lodtræknigen, som blev sendt live på Fast Track fra løbsdagen i Odense.

Som vinder af de to kvalifikationsløb for hingste/vallakker skulle Gordon Dahl med Fossa og René Jonassen trække først, og her faldt lodtrækningen ud til fordel for René Jonassen, der valgte spor 2 til Felix. Gordon Dahl valgte herefter spor 3 til Fossa, der efter dagens klart hurtigste tid må fremstå som favorit til finalesejren om fjorten dage. Derefter gik det slag i slag med toerne, treerne osv., og de tolv pladser blev fordelt, som det fremgår af fotograf Gorm Johansens foto:

Startliste Dansk Avlsloeb 2020

Frontrunner Shadow ligner en favorit hos hopperne

For et par uger siden triumferede Morten Juul-trænede Frontrunner Shadow i Odense, da den med Birger Jørgensen i sulkyen vandt Grand Circle 3-års Championat for Hopper. Noget tyder på, at den måske for tredje gang på en måned skal en tur i vindercirklen på Fyens Væddeløbsbane, efter den var helt outstanding i sit kvalifikationsløb i dag.

I den anden hoppekvalifikation leverede René Kjær en overraskelse ved at køre Fighter K K til sejr, men også i lodtrækningen om startsporene vandt Morten Juul, og som førstevælger tog han spor 2 i finalen, hvorefter Fighter K K starter i spor 3.

Startlisten i finalen i Dansk Avlsløb for hopper ser således ud:

Startliste Dansk Avlsloeb For Hopper

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere