Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Elliot og Gordon Dahl vinder Made in Denmark - Aalborg 15.3.2019Foto: Hesselborg Foto

Pressemeddelelse: DTC’s bestyrelse igangsætter uvildig undersøgelse af forløbet i Elliot-sagen

Elliot Og Gordon Dahl
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. november 2020 16:28

Bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund (DTC) har besluttet, at der skal foretages en uvildig advokatundersøgelse af forløbet i sagen omkring travhesten Elliot. 

Den i travsporten meget omtalte ’Elliot-sag’ drejer sig om den udelukkelse, som travhesten Elliot ejet af Stutteri Disney og trænet af Gordon Dahl tidligere i år blev idømt, efter det kom frem, at den som treårs havde været behandlet med Tildren.

Det er værd at slå fast, at den undersøgelse, som DTC nu vælger at igangsætte, kun omhandler proceduren og ikke sagens udfald. Den uvildige advokat skal således ikke forholde sig til hverken dom eller appeldom, men alene til den måde, hvorpå sagen er behandlet.

»Advokatundersøgelsen foretages for at få et grundlag til at vurdere, om der i forbundet er rutiner, vedtægter eller procedurer, der bør justeres for at skabe større tryghed i sagsbehandlingen i denne type af sager. Det handler først og fremmest om retfærdighedsfølelse og tillid indadtil i travsporten, mens det udadtil handler om sportens omdømme og image,« siger formand i DTC, Egon Jensen.

Til at forestå den uvildige undersøgelse har DTC valgt advokatfirmaet Plesner, da dette valg ikke giver anledning til interessekonflikt for hverken forbund eller dømte i sagen.

Eventuelle henvendelser vedrørende sagen kan rettes til DTC’s formand Egon Jensen på tlf.: 21 62 92 04 eller mail: formand@trav.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere