Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Thai Cercei indledte Nicklas Korfitsens sejrstogt Foto: Hesselborg Foto

Nicklas indledte

Thai Cercei 201120
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. november 2020 19:40

I rammeprogrammet omkring Jockey DM og Auktionsløbene var Nicklas Korfitsen også en vinder, nemlig i det indledende løb med tiltalende Thai Cercei.

Af Dennis Stenbæk

Undervejs var der ellers ikke meget, der tydede på sejr for foran havde Havanna's Farifant oparbejdet en klar føring og så ud til at gå imod sikker sejr.

I opløbet var der dog helt tomt på tanken og aktionen blev mere og mere anstrengt så Anders Pedersen valgte at sidde stille og lade Thai Cercei speede forbi ude i banen på 17,1/2140 volte, mens Einstein tog tredjepladsen.

- Der var ingen problemer overhovedet så det var fint. Jeg havde bestemt mig for, at jeg skulle køre et pænt løb med hende og det blev det til og da Flemming gik til inderbanen kunne vi bare fortsætte lige frem, sagde Nicklas Korfitsen efter sejren med den Bo Westergaard-trænede hoppe.

Outstanding

Såvel Enforalle P som Raket Brodde var i hver deres løb ganske outstanding.

Enforalle P startede for første gang i tre måneder og kunne glide til spidsen efter 450 meters kørsel.

I opløbet nærmest sprang han væk fra konkurrenterne og sejren på 15,4/2140 auto blev taget med masser af kræfter sparet før en hastigt afsluttende Casterly Rock og med Arkibal Tamsen som tredje.

Enforalle P 201120

Enforalle P så hellækker ud for Flemming Jensen ved overlegen sejr - Foto: Hesselborg Foto

- Han virker rigtig fin og vældig oplagt samtidig med at han ikke var stresset. Lige som han skal være. Vi skal se hvad der er af interessante løb vi kan komme ud i. Det kan evt. også blive Sverige, men jeg har ikke bestemt mig for noget som helst. Han viste 09-fart ned gennem opløbet uden jeg skulle gøre noget og det var fint, sagde Flemming Jensen efter sejren.

I løbet efter var Raket Brodde ligeså sikker, da han for Kasper K. Andersen førte hele vejen rundt.

11,8/500 blev dæmpet lidt på kilometeren, men i opløbet gik han nærmest for "halv maskine" og sejren var uendelig sikker på 13,4/1640 auto før vinderhullets Bella Højgård og med Earl Variera som tredje fra dødens.

Raket Brodde 201120

Spids og slut var den enkle recept for Raket Brodde og Kasper K. Andersen - Foto: Hesselborg Foto

- Sprint er klart en fordel for ham hvor han kan gå i hårdt tempo hele vejen. Som han agerede i dag føler jeg, at vi er ved at få ham tilbage i hans bedste slag. Vi har ikke rigtig kunnet finde noget på ham, men han var slet ikke sig selv sidst på Fyn, men det var han heldigvis i dag, sagde Kasper K. Andersen efter sejren med den Tina von Hirsch Kukkonen-trænede hest.

Friborg var optimistisk inden sidste løb med Bella Princess og efter et løb nede i feltet rundede hun via 3. spor i sidste sving alt og alle og gik til sikker sejr før Cheetah Elegance og med Diablo Toft som tredje.

17,5/2160 volte noterede hoppen.

Bella Princess 201120

Bella Princess var ganske sikker til slut for Kent Friborg - Foto: Hesselborg Foto

- Hun gik godt første gang jeg startede hende på langt løb og burde så kunne være med i denne klasse. I sidste sving sad jeg bare og holdt i hende i 3. spor og der kunne jeg godt mærke, at det gik den vej det gjorde, sagde Kent Friborg efter sejren.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere