Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Gloria K efter sejren i KRAFFT Auktionsløb for hopperFoto: Hesselborg Foto

Lette sejre i de to KRAFFT Auktionsløb

Gloria K 2 201120
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. november 2020 18:35

Det var spids og slut i begge KRAFFT Auktionsløb og med favoritter i front fik de lov at bestemme alt.

Af Dennis Stenbæk

50.000 kr var der til vinderen i begge KRAFFT Auktionsløb og hos hopperne var Gloria K stor favorit for Birger Jørgensen og da han fik spidsen fik han også lov at dæmpe reelt.

Det betød nærmest ingen fart og Birger sad stadig og "bakkede af" og slap først sin hoppe lidt i opløbet, hvor hun gik sikkert væk til let gevinst på beherskede 21,8/2140 auto.
Gullfoss tog sikkert andenpladsen fra vinderhullet, mens Gin Tonic var tredje.

Gloria K 201120

- Det var faktisk ikke mere end et træningsarbejde. Hun har gået rigtig godt gennem hele sæsonen. Hun har været kørt på, at hun skulle lære og at hun ikke har vundet er mere fordi der har været en god med hver gang, men denne gang blev det sikkert. Hun har været voksen hele vejen igennem og haft en god forståelse så jeg var ikke overhovedet nervøs for hun ville misforstå noget selv om jeg tog farten lidt ud i sidste sving, sagde Birger Jørgensen efter sejren med den Henrik Thomsen-trænede hest.

Get a Wish uden konkurrence

Spillet til 12:10 var Get a Wish endnu større favorit i KRAFFT Auktionsløb for hingste/vallakker for Nicklas Korfitsen og han overlod intet til tilfældighederne, men styrede direkte til spids og via 20,5/500 blev det til 23,3/1000

Geo kom frem udvendig efter 750 meter, men der skete ikke meget før sidste langside, hvor Get a Wish selv satte farten op og sejren kom aldrig i fare på 18,7/2140 auto efter en afsluttende runde i 1:14-fart.

Toer blev Givemestoneheart fra vinderhullet før Geo.

Get A Wish 201120

- Han tager lidt let på tingene og når han kommer sammen med andre bliver det ind imellem lidt for meget for ham så han skal stadig lære. Der var ingen grund til at køre stærkt i spids, men jeg kunne nærmest heller ikke køre langsommere. Sidst i København afsluttede han 13/500 og han har en fin fart i benene og det havde han også i dag, sagde Nicklas Korfitsen efter sejren med den Bo Westergaard-trænede hest.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere