Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Cæsar Spin og Allan KristensenFoto: Ole Hindby

Jagter femte sejr i Århus

Cæsar Spin _161020
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. november 2020 8:00

»Jeg skal være stor optimist,« siger Allan Kristensen inden dagens Århus-udflugt med Cæsar Spin.

Af Niels Jørgensen

For Cæsar Spin er halvdelen af karrierens otte sejre hentet på Jydsk Væddeløbsbane. I eftermiddag kan det blive til femte årssejr for Love You-sønnen på favorit-banen i Århus.

»Alt virker fint, så vi skal være optimister,« indleder Allan Kristensen.

Hvad var baggrunden for galoppen senest?

»Hesten blev slået lidt ud af det, da en konkurrent kørte den ned efter 500 meter. Ved den første galop fik hesten slået en knægamache løs således at den sad og raslede nede ved koden indtil der manglede 700-800 meter. Det er svært at sige, om det har haft indflydelse på, at den anden galop kom, men hesten har heller aldrig været 100 procent venstre rundt i modsætning til højre rundt, så det kan godt være, at det lige var prikken over i’et,« siger Allan Kristensen og tilføjer:

»Nu er det igen Århus, hvilket hesten elsker, og jeg tror, han vil være lige så fin som han plejer.«

Hvad er baggrunden for at hesten fungerer så godt på Jydsk Væddeløbsbane?

»Det må du nok spørge om, og når hesten får vinterpause, så prøver vi også at “rode” i det igen. For et par år siden var Cæsar Spin igennem en sædstrengs-operation. Jeg tror ikke, at det har noget med det at gøre, men hesten hviler på højre bagben, når den har gået venstre rundt. Dyrlægen har ikke fundet ud af, hvad det skyldes, men et eller andet generer ham når han går venstre rundt, og det vil vi prøve at gøre noget ved til vinter. Ellers må vi bare til Århus hver gang,« konstaterer Allan Kristensen. 

Overgearet og fuld af energi

Helt overordnet fremstår Cæsar Spin som en hest, der ikke er i nærheden af at have udtømt sin kapacitet, og fra et godt startspor tre vil ekvipagen utvivlsomt få mange tilhængere i dagens 2. løb.

»Når hesten er i Århus så viser han sin kapacitet. Kapaciteten er selvfølgelig lige så høj venstre rundt, men hvis et eller andet gør ondt den vej rundt, så går det ikke. Men det er en hest som jeg holder højt, også fordi den er så rar at omgås til dagligt.«

Hvordan skal løbet køres?

»Det får han lidt selv lov til at bestemme. De sidste par gange, jeg har kørt hesten i Århus, har den taget lidt voldsomt ved. Er det sådan igen, er jeg vel nødt til at køre frem. Jeg har ikke noget imod at ligge i ryg, hvis hesten vil, men den har ligesom været overgearet og fuld af energi den vej rundt. Jeg skal være stor optimist,« sammenfatter Allan Kristensen.

Læs yderligere trænerkommentarer og læs fredagsanalysen af V5-løbene på fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere