Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
J C Royalty Boko og René Kjær - Billund 10.6.2020Foto: Kjeld Mikkelsen

Gensyn med J C Royalty Boko i Billund Kommunes Vandrepokal

J C Royalty Boko 10620
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. november 2020 15:45

Efter et par måneders pause skal René Kjær forsøge at tage den fjerde årssejr med lokale J C Royalty Boko i Billund på næste torsdag, hvor der også er en indledende afdeling af Vintergækken.

Af Kim Nielsen

I foråret erhvervede Sarah Bang Poulsen sig den fireårige J C Royalty Boko, og det blev et succeskøb. Den sejrede i tre af sine hidtidige seks starter for den unge amatørtræner – alle tre gange velassisteret af René Kjær i sulkyen.

Sarah Bang Poulsen forsøgte sig selv som kusk bag hesten i en indledende afdeling af Amatør Elite Cup i Odense i september, men det endte i galop. Siden har hesten holdt pause, men nu er den klar igen og stiller op som en af forgrundsfigurerne i løbet om Billund Kommunes Vandrepokal ved løbsdagen torsdag d. 26. november, hvor der er ni velbesatte løb på programmet.

Dagens hovedløb ser spændende ud set igennem de sportslige briller, hvor den lokale træner René Feltheim har trukket spor 1 til starthurtige Casino Royal. Men også Jeppe Juels Caviar og Birger Jørgensen Emmett Downs gør løbet til dagens sportslige højdepunkt.

CASINO ROYAL 2272019

Casino Royal og René Feltheim ved en sejr i Skive sidste år. Foto: Flemming Andersen.

Vintergækken - Hoppeløbsserie

Dagens andet signaturløb er en indledende afdeling i hoppeløbsserien Vintergækken. Det ligner på forhånd en åben affære, hvor hestene tættest på løbet grundlag på 50.000 kr. er Brian Crohnagers Diamond P, der køres af Knud Mønster og Gunnar Erikssens Doyouthinkiamsexy, hvor René Reltheim har fået genvalg efter den flotte sejr senest.

Startlisten til samtlige ni løb torsdag d. 26. november på Billund Trav med start kl. 17.00 ser således ud:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere