Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Esphahan knusende overlegen i Valpreløb

Esphahan
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. november 2020 16:27

Trods tre kilos overvægt så var Bolette Rosenlund-trænede Esphahan klart bedst i Stutteri Thorskovgaard præsenterer Valpreløb, mandag eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane. 

Af Henrik Brendholdt

Der var 23.000 kroner i førstepræmie til vinderen af årets Valpreløb, som gik til Fyn og til Bob Racing Clubs Esphahan, der i forsøg nummer 12 tog karrierens første sejr.

Lokale Snatty Dancer/Francis Waweru var længe førende i den krævende bane, over distancen 2000 meter. På sidste bagside kom der angreb nede bagfra, og her bed det rigtig godt for langt galoperende Esphahan og Marcos Robaldo.

Midt i opløbet skiftede den sent udviklede Juniper Tree-søn gear, og trak fra de øvrige til en fem længders sejr. En pænt afsluttende North Bay Sunrise/Rafael De Oliviera blev anden før Seraphina/Liam Doran.

Esphahan (vindercirkel)Forståelig glæde i vindercirklen. Foto: Ole Hindby

North Bay Sunrise (3)Lea Olsen-trænede North Bay Sunrise var bedstplacerede hoppe i Stutteri Thorskovgaard Valpre løb, og ejer Falkonertjensten Ivs vandt derfor en fribedækning ved avlshingsten Go Go Gadget. Foto: Ole Hindby.

Favoritten bedst i dagens 2-Årsløb

Det blev favoritsejr i eftermiddagens 2-års maidenløb, da Kaj Sørensen-trænede Mustang var bedst i den bløde bane.

Fra start tog debutanten Terminator/Ian Archer føringen over de 1550 meter. På de næste pladser fulgte favoritten Mustang/Fredrick Salvador samt Meadow Sopran og Brignoles, mens der var mange længder ned til resten af feltet.

Rundt opløbssvinget angreb favoritten Mustang, og selvom den førende stred godt i opløbet, så var Shemali-sønnen Mustang stærkest, og sejrede med en længde før en godt afsluttende Brignoles/Rafael De Oliviera, mens en tapper Terminator var tredje.

MustangMustang og Fredrick Salvador alene på vinderbilledet i Krafft 2-Års Maidenløb. Foto: Ole Hindby.

Totally ConvincedTina Mortensen-trænede Totally Convinced førte samtlige 2000 meter i Carlsberg Nordic Ale løb. Til slut angreb Leon/Liam Doran godt ude i banen, men velridende Nicolaj Stott red sin hest i mål til sejr. Foto: Ole Hindby.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere