Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Eightdaysaweek i vindercirclenFoto: Foto: Ole Hindby

Eightdaysaweek går ud i ungdomsløb

Eightdaysaweek 1 050720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. november 2020 12:00

Fireårige Eightdaysaweek, der i denne sæson har dystet i årgangssammenhæng, skal på søndag ud i noget blidere konkurrence. Den starter nemlig i et ungdomsløb på Skive Trav.

Af Henrik Boye Ebbesen

Tilbage i 2018 vandt Eightdaysaweek (Muscles Yankee) Dansk Opdrætningsløb trænet af Peter Rudbeck og kørt af Birger Jørgensen.

Derefter fulgte en treårssæson, hvor hesten ikke havde den store succes, og heller ikke i starten af fireårssæsonen kunne hesten fremvise de store resultater.

Den blev derfor solgt til en ny ejerkreds med Frank Kjelde i spidsen, og i dette regi overraskede hesten de fleste, da den i juli vandt Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation.

Siden den sejr har hesten ikke vist sig på vinderpladsen, men den har også været matchet stenhårdt i årgangssammenhæng. Her har dens bedste placering været en tredjeplads i Derby Consolation.

På søndag har hesten imidlertid stor chance for at vende tilbage til vinderpladsen, når den går ud i et ungdomsløb med Pernille Munch Lassen i sulkyen.

Her skal hesten, der aktuelt trænes af delejer Frank Kjelde, ud fra 40 meters tillæg i et seks hestes stort felt.

Startlisten til de to ungdomsløb på søndag i Skive kan du se HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere