Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Deadline for tilmelding til Præmiechancen nærmer sig

Start på løb_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. november 2020 12:30

Dansk Travsports Centralforbund (DTC) har indtil videre modtaget over 130 tilmeldinger til Præmiechancen for H-årgangen. Deadline for tilmelding er mandag 30. november.

Af Henrik Boye Ebbesen

Det går rigtigt godt med at samle tilmeldinger til Præmiechancen for H-årgangen.

Over 130 H’ere er på nuværende tidspunkt tilmeldt, men der er fortsat plads til flere heste i ordningen.

Hvis du vil tilmelde din H’er til Præmiechancen, så hesten dermed får mulighed for at forøge dens præmier i de klassiske løb på Lunden, skal du være opmærksom på, at det skal ske senest ved udgangen af denne måned. 

Sådan tilmelder du din hest 

Ordningen gælder for heste, der er født i 2019 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for H-årgangen eller supplement til dette. 

Når du tilmelder hesten bortfalder retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning (kr. 10.000).

Konceptet ”Præmiechancen for H-årgangen” indebærer en garanti for en forøgelse på mindst 50 % af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Opdrætningsløb 2021, Dansk Trav Kriterium 2022, Dansk Hoppe Kriterium 2022, Dansk Trav Derby 2023 og Dansk Hoppe Derby 2023. 

Tilmelding skal ske skriftligt (post eller mail) senest mandag 30. november 2020 til DTC eller Sport & Udvikling. En af følgende mailadresser kan anvendes til tilmelding: rj@danskhv.dk eller storm@trav.dk

Tilmeldingen er kun gyldig, hvis den er foretaget af ejeren/den tekniske repræsentant af hesten, og den skal indeholde hestens navn og navn og adresse samt mailadresse og mobilnummer på ejer/teknisk repræsentant.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere