Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Queen Rouge, Oliver Wilson og Marc Stott - The Macallan Derby 2019Foto: Burt Seeger

Oliver Wilson: De ville hellere bruge de andre ryttere

QUEEN ROUGE Dansk Derby Vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. marts 2020 8:29

Den danske topjockey Oliver Wilson er netop hjemvendt efter vinterens ophold i Dubai. Et ophold der blev forkortet 14 dage grundet corona-situationen.

Af Henrik Brendholdt

Igen i år har flere skandinaviske topjockeyer som Elione Chaves, Carlos Lopez, Per-Anders Gråberg og Oliver Wilson opholdt sig i Dubai denne vinter. Sidstnævnte fik dog ikke nogle ridt dernede.

  -  De ville hellere bruge de andre ryttere. Jeg havde dog en fin tur. Jeg har holdt den gode form, og har redet en del bedre heste i træning end herhjemme. Forskellen i forhold til herhjemme er primært, at de har mulighed for at træne hestene mere da forholdene er noget bedre. Desuden har jeg redet galops med ryttere som William Buick og James Doyle, fortæller den 24-årige toprytter.

KING DAVID_MGL4844I 2019 fik Oliver Wilson karrierens første sejr i et Gruppe 3-løb i Tyskland. Det skete på ryggen af Karin Sallings King David. Foto: Burt Seeger.

Hjem før tiden

Det var meningen Oliver Wilson først skulle have arriveret til Danmark i starten af april

  -  Jeg valgte at tage hjem, da de danske myndigheder begyndte at kalde hjem. Jeg tog den vurdering af følge deres retningslinjer. De sidste dage er alt blev lukket ned i Dubai, så det var den rigtige beslutning.

Nu gælder det for den 24-årige rytter om at se fremad mod den kommende sæson

  -  I hverdagen er planen at ride ud for min far (red. Brian Wilson) og min mor (red. Bettina Andersen). Desuden vil jeg bruge eftermiddagen, på at holde formen ved at motionere. Jeg håber selvfølgelig at vinde så mange løb som muligt i år. Helst også nogle af de større løb. Man vil jo altid være bedre end året før. Det var dog en flot sæson, og håber bare jeg kan holde fast i den. Jeg er ihvertfald stadig sulten.

LOVEATFIRSTSIGHT_11I3670Loveatfirstsight som trænes af faderen Brian Wilson, var en af Olivers 51 vindere i 2019, hvor han indred over 7. millioner kroner. Foto: Burt Seeger.

  -  Nu må vi se hvornår sæsonen kommer igang. Det hele er meget usikkert lige nu, og nok også det der frusterer folk mest. Sverige har ikke samme restriktioner vedr. væddeløb, og planen er hvis lige nu at Bro Park afvikler løb den 5. april og Jægersro den 8. april, dog uden tilskuere. 

  -  Vi må se hvad der sker. I sidste ende er det folks sikkerhed, der er vigtigst.

QUEEN ROUGE_Dansk Derby 2019Oliver Wilson havde en flot sæson i fjor, hvor han fik sin første sejr i Dansk Derby. Det var med Marc Stott-trænede Queen Rouge. Foto: Burt Seeger.

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere